To tyskere i Grønland

Angela Merkel kommer i dag til Grønland, ledsaget af sin miljøminister. De skal kigge på de smeltende ismasser, men baggrunden for besøget er broget.

Tysklands forbundskansler Angela Merkel (tv.) og miljøminister Sigmar Gabriel besøger sammen med deres to danske kolleger i dag og i morgen Grønland.<br>Arkivfoto: John MacDougall/AFP Fold sammen
Læs mere

Måske er det Knut, der har skylden. Den forladte isbjørn i Berlins zoologiske have, der i foråret blev en verdensstjerne, var formentlig med til at henlede tyskernes opmærksomhed på klimaforandringerne og svindende ismasser i de arktiske egne. Tyskerne er næsten altid bekymrede, senest har det været økonomien, men den udvikler sig glimrende, så ozonlaget byder sig til som et nyt pejlemærke for angsten.

Der er derfor ikke noget at sige til, at forbundskansler Angela Merkel og miljøminister Sigmar Gabriel i dag ankommer til Grønland for at kigge nærmere på de smeltende bjerge. Merkel har været på ferie og uden for projektørlys i flere uger, så hun trænger til at melde sig tilbage på banen; og helst med et emne, som går ind i folks hjerter. Gabriel følger med, ikke som det tynde øl, for hans volumen er større end den danske forsvarsministers, men dog som en bifigur. Men bifigurer kan også spille en rolle.

Balancen
For rejsen mod nord er ikke kun en PR-aktion. Merkel og Gabriel er yderpunkterne i den nøje afbalancerede regeringskoalition. Kansleren er formand for det borgerlige CDU og tilhænger af atomkraft. Ministeren er socialdemokrat og modstander. I næste uge tager regeringen på seminar på et slot i Østtyskland for at forberede vinterhalvårets politiske kompromiser, også om miljøet. En fælles øl eller to i Nuuk kan bogstavelig talt virke befordrende på klimaet, i hvert fald det politiske.

Projektet er ikke uden risiko. Det er aldrig taknemmeligt for en menig minister at være i kølvandet på en regeringschef, der får al opmærksomheden. Konflikter vibrerer under overfladen. Da statsminister Poul Schlüter i slutningen af 1980erne var på besøg i Bulgarien med miljøminister Lone Dybkjær var stemningen anspændt. Sidstnævnte stod i skyggen af førstnævnte. Sådan bliver det formentlig også i Grønland, selv om Gabriel er et populistisk talent. Han var den første fra regeringen, der besøgte Knut og udnævnte ham til goodwillambassadør i kampen for klodens bevarelse.

Merkel er også fagligt den bedst kvalificerede. Hun er kemiker, og 1994-1998 var hun miljøminister under Helmut Kohl. Lytter man til hendes gamle kollega Svend Auken (S), der ofte har mødt hende, får man det indtryk, at han foretrækker hende frem for sin partikammerat Gabriel. Den nuværende miljøminister kommer fra provinsen, er lærer og har været en middelmådig ministerpræsident for delstaten Niedersachsen. Han er en ferm politiker, men så optaget af at komme til tops, at han undertiden glemmer, at hans ressort er andet end et springbræt. Merkel kan få modsatte synspunkter og interessegrupper til at samarbejde, Gabriel polariserer.

Omdrejningspunktet
Der er imidlertid også andre, mindre synlige punkter på dagsordenen. Grønland er, set med tysk optik, et af omdrejningspunkterne i fremtidige, internationale miljøforhandlinger. Her skal der udkæmpes slag om naturgas, fisk, skibsfart, olie og grænsedragningen i Det arktiske Hav, hvor Canada, Rusland og Danmark med Grønland alle gør krav på området. Tyskland vil gerne vide, hvad der foregår og deltage i det videnskabelige arbejde om klimaudviklingen, der bl.a. foregår ved gletsjeren Sermeq Kujalleq, som kansleren og ministeren skal besøge. Her tages prøver dybt nede i isen, så man kan dokumentere, hvad der skete for tusinder af år siden, og hvad der kan hænde i fremtiden. Merkel og Gabriel vil formentlig også spørge til, hvad en tysk avis meddelte tidligere på ugen: Ifølge eksperter skal der være olie ud for den grønlandske kyst, og i denne forbindelse er det en fordel, at isen smelter, for så kan man lettere få råstoffet op. Gad vide, hvad Knut siger til det.