Yderligere to olietankere er fredag brudt i brand efter at have ramt miner i Hormuzstrædet.

Dagen forinden led fem andre tankere samme skæbne.

Det oplyser Irans Revolutionsgarde ifølge AFP.

- To olietankere, der overtrådte reglerne og forsøgte at passere ad en uautoriseret rute, har ramt miner, lyder det til statsmedier ifølge nyhedsbureauet.

Ifølge Iran havde skibene slukket for alt identifikationsudstyr og blev støttet af "aggressoren og det terroristiske amerikanske militær".

Iran har siden krigens udbrud tilbage i februar forsøgt at begrænse skibstrafikken gennem strædet.

Som reaktion indførte USA en blokade af iranske havne og eskorterer tankskibe gennem strædet.

Næsten samtidig med meldingen om de to tankskibe oplyser Qatars emir, Tamim bin Hamad Al Thani, ifølge AFP, at han fredag har talt i telefon med USA's præsident, Donald Trump.

Qatar agerer mægler i fredsforhandlingerne mellem USA og Iran.

RITZAU