To mænd kæmper om verdens værste job

Efter lørdagens præsidentvalg i Afghanistan skal stemmeoptællingen nu afgøre, om landets tidligere udenrigsminister eller den forhenværende finansminister skal overtage et af verdens sværeste job: Posten som landets præsident.

Afghanske vælgere stod i går i kø ved et valgsted i Bamiyan-provinsen. Om Afghanistans næste præsident hedder Abdullah Abdullah eller Ashraf Ghani afsløres først om en måneds tid. Fold sammen
Læs mere

Den ene er karismatisk, men ikke synderlig præcis, når han skal redegøre for, hvordan han vil redde sin krigsarrede, forarmede og skrøbelige stat ud af suppedasen. Den anden er mere intellektuel og teknokratisk. Til gengæld har han fuldkommen styr på fakta og tal og har tidligere vist, at han er i stand til at fremlægge detaljerede løsningsmodeller for en ellers umiddelbart uløselig opgave: Hvordan gør man det forarmede Afghanistan økonomisk bæredygtigt?

Den første hedder Abdullah Abdullah og har tjent som udenrigsminister i Afghanistan under landets nuværende præsident, Hamid Karzai. Den anden hedder Ashraf Ghani og har en fortid som finansminister i den selv samme regering. Begge stræber efter at overtage den utaknemmelige post som Afghanistans nye præsident efter den omstridte Hamid Karzai, der på godt – og ifølge mange kritikere især ondt – har forsøgt at regere det uregerlige land de seneste 13 år.Efter gårsdagens stemmeafgivning går landets valgkommission nu i gang med optællingen, men de fleste eksperter og andre med indsigt i Afghanistans spegede, politiske spil tipper den 53-årige Abdullah som vinder. Blandt andet fordi han klarede sig en del bedre end sin modkandidat i præsidentvalgets første runde 5. april. Her fik Abdullah 45 procent af de afgivne stemmer mod 32 procent til den 65-årige Ghani.

Men i et land, hvor meningsmålinger skal tages med et endnu større gran salt end normalt, og hvor valg også afhænger af forudgående studehandler, etniske skillelinjer og stammeloyalitet samt svindel, vil det være dumt at forudsige udfaldet alt for skråsikkert.

Kolossale udfordringer

Til gengæld er der ingen tvivl om, at vinderen står over for kolossale udfordringer, hvilket begge kandidater da også klart erkender.

»Ingen steder er det let at regere. Men i en situation som den i Afghanistan er det et enormt ansvar,« som Abdullah Abdullah sagde til Wall Street Journal. Udfordringerne står ligefrem i kø for den kommende præsident. Afghanistan er et verdens fattigste lande, og økonomisk er det stærkt afhængigt af donorlandenes bistand og af opiumsproduktionen. Førstnævnte – bistanden udefra – vil efter alt at dømme blive reduceret, når USA og de andre NATO-lande med årets udgang trækker de sidste af deres kampsoldater hjem. Donorlandenes interesse for Afghanistan vil falde, men det vil opiumsproduktionen til gengæld ikke, og den er illegal og samtidig et stort problem for omverdenen og for afghanerne selv. Den udbredte dyrkning af den euforiserende plante giver næring til den omfattende korruption og er en indbringende indtægtskilde for oprørerne, som har kontrollen i mange af de områder, hvor valmuen dyrkes for at ende som heroin i Europa og andre steder.

Ifølge Den Internationale Valutafond (IMF), der er med til at holde en økonomisk livline under den afghanske regering, har den elendige sikkerhed i Afghanistan sammen med den forestående reduktion i antallet af udenlandske styrker »påvirket tilliden negativt, afskrækket private investeringer og holdt den økonomiske aktivitet tilbage«. Konsekvensen er, lyder IMFs opgørelse, at Afghanistans økonomiske vækst er faldet fra 14 pct. i 2012 til anslået 3,6 pct. sidste år.

Taleban på krigsstien

Taleban-oprørerne har også tænkt sig at give den kommende præsident så mange problemer som muligt. De har skruet op for antallet af angreb i et forsøg på at forstyrre valget, og i den forløbne uge advarede de igen vælgerne mod at gå til stemmeurnerne.

For talebanerne er begge præsidentkandidater Vestens lakajer, men Taleban har et særligt horn i siden på Abdullah Abdullah, fordi han var et fremtrædende medlem af den såkaldte Nordlige Alliance, der bekrigede Taleban-regimet, mens det var ved magten i Afghanistan fra midten af 1990erne til 2001.For en uge siden overlevede Abdullah med nød og næppe et attentatforsøg, men seks personer i hans bilkortege mistede livet. Ingen har taget ansvaret for bilbomben, men da præsidentkandidaten slap med livet i behold efter et lignende angreb i februar, blev det tilskrevet Taleban-militsen.

De uafhængige eksperter tvivler på NATO-landenes påstand om, at den afghanske hær er klar til at bekrige Taleban uden udenlandske styrker i ryggen, og derfor risikerer den nye præsident at overtage det prædikat, som har klæbet til Hamid Karzai: At han reelt kun er borgmester i hovedstaden, Kabul, eftersom store dele af landet mere eller mindre er på oprørernes hænder.

Nabokrig

Endelig er der naboerne og de andre regionale spillere. Ikke mindst Pakistan, Indien og Iran har stor indflydelse på udviklingen i Afghanistan, men da de støtter forskellige politiske og militære kræfter i landet, er det afgørende, at de begynder at trække på samme hammel, hvis den nye afghanske præsident skal have større succesrate end Karzai.

I første omgang skal stemmerne dog tælles op, og – sandsynligvis – skal der tages højde for valgsvindel. Det tager sin tid, ikke mindst fordi den afghanske valgkommission fyrede halvdelen af sine medarbejdere efter første valgrunde, fordi de havde været involveret i svindel med stemmerne.

Om Afghanistans næste præsident hedder Abdullah Abdullah eller Ashraf Ghani afsløres derfor først om en måneds tid.