To løgnehistorier truer republikanernes topkandidat

På 24 timer har amerikanske medier taget spidskandidaten Ben Carson i to alvorlige løgne om sit CV. Han fik aldrig et legat til officersskole, og han var ikke en voldelig knivstikker før sin omvendelse til Jesus.

For tre dage siden var han det store højreligiøse håb. Nu er republikaneren Ben Carsons kampagne på vej til at implodere, efter han er blevet taget i to løgnehistorier på én dag. Fold sammen
Læs mere
Foto: PAUL J. RICHARDS
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

For tre dage siden var han det store højreligiøse håb, og i den seneste meningsmåling fra Iowa - den første primærvalgsstat - førte Ben Carson over alle sine Republikanske partifæller.

Og nu læner hele hans kampagne sig op af en implosion og af den gode gamle grund: Løgn.

På 24 timer har to forskellige medier grebet ham i to alvorlige løgnehistorier.

Politico kunne i går afsløre, at Ben Carson aldrig som påstået har fået legat til den prestigefyldte officersskole West Point. Carson har ellers i over 25 år påstået, at han fik et legat til skolen. Han skrev bl.a. i 1990 i sin selvbiografi, at han i 1969 mødte den kendte general Westmoreland ved en parade. Carson gik dengang i gymnasiet, men Westmoreland blev så imponeret over den unge mand, at han sørgede for, at Carson fik et legat til West Point. Politico tog kontakt til skolen, som oplyste, at den ikke havde nogle oplysninger om, at Carson havde fået et legat endsige gået på skolen.

Carson-kampagnen bekræfter fredag dansk tid, at Politicos oplysninger var korrekte, og at Carson aldrig havde fået et legat til officersskolen.

Løgnehistorien bekræftede et indslag natten til fredag dansk tid på CNN.

CNN havde taget fat i en anden del af Carsons selvbiografi - påstanden om, at han som ung var ustyrlig aggressiv og bl.a. forsøgte at stikke en anden teenager ned med en kniv, på skift tævede sine klassekammerater og løb efter sin mor med en hammer. Carson bruger det i sin kampagne som et eksempel på Jesu magt - for da han fandt Jesus, faldt han til ro og blev den, han blev.

CNN talte med ni af Carsons gamle klassekammerater, og de sagde alle, at han bestemt ikke var videre voldelig dengang, og ingen af dem kunne bekræfte knivstikkerhistorien. Stationen bad Carson om at komme med enkeltheder om knivstikkerhistorien, men det ville han ikke, og da han blev bedt om at sætte navn på ofret, sagde han kun, at det var et familiemedlem og ville ikke navngive vedkommende.

Som kommentatoren Kevin Drum skrev fredag aften:

»Carson er især populær blandt højrereligiøse, og de ser ikke venligt på mennesker, der lyver og især ikke efter deres omvendelse til Jesus. Og slet ikke om militærtjeneste.«

»Hvis ikke denne historie får Carsons kampagne til at kollapse, så er der intet, der kan.«