JERUSALEM: Mens Israels sikkerhedstjeneste er begyndt at arrestere ekstremistiske bosættere og sætte dem i administrativ varetægt uden rettergang, opstår der skel i befolkningen. Skænderiet efter mordbranden er ideologisk og handler i høj grad om Israels sjæl.

På den ene side står dem, der mener, at besættelsen af Vestbredden er løbet løbsk, og at de unge jødiske terrorister er et direkte resultat af visse rabbinere og politikeres opildninger til had mod palæstinenserne.

På den anden side står de, der ikke forstår, hvorfor hele verden pludselig reagerer efter et enkelt jødisk angreb, når antallet af angreb fra palæstinensernes side er mange gange højere end de 369 bosætterangreb, der ifølge al-Jazeera har været i 2015.

Begge lejre skammer sig over mordbranden, men er dybt uenige, og beskyldninger om medansvar fyger over den politiske scene fra både højre og venstre. Modsat tiden efter mordet på tidligere premierminister Yitzhak Rabin, hvor den politiske højrefløj dukkede nakken i venstrefløjens storm af anklager om medansvar, nægter Israels politiske højrefløj at acceptere ideen om medansvar for sidste uges terrorangreb.

Under overskriften »Vi vil ikke tie længere« retter den israelske klummeskribent Kelman Liebeskind et hårdt modangreb mod venstrefløjens beskyldninger om højrefløjens medansvar.

»Jeg vil ikke sættes i bås med gerningsmændene, men hvis min lejr skal beskyldes for medansvar, så lad os gøre det samme med venstrefløjen. Hvor stor andel har venstrefløjens og mediernes brutale angreb på bosætterne i mordet på Fogel-familien? Hvor stor andel har støtten til rømningen af Gazas bosættelser i terrorangreb mod jøder?,« spørger han og nævner de to mest smertefulde episoder for bosætterbefolkningen gennem de seneste ti år.

Debat blev til højlydt skænderi

Angrebet mod familien Fogel fandt sted i bosættelsen Itamar i marts 2011. Her myrdede to palæstinensere forældre og tre børn med knive midt om natten.

Miki Zohar, medlem af premierminister Benjamin Netanyahus Likud-parti har siden sidste uges mordbrand forsøgt at bagatellisere angrebet.

»Jeg siger med sikkerhed, at gerningsmanden ikke havde nogen som helst intention om at dræbe. Men han skal betale den højeste pris for sin uansvarlighed,« sagde Miki Zohar i en TV-debat.

Efter at have brugt ordet uansvarlighed om mordet på etårige Ali Dawabsheh blev resten af debatten til et højlydt skænderi.

Israels præsident, Reuven Rivlin, der politisk set hører hjemme på Israels højrefløj, fordømte gerningsmændene og kaldte mordbranden for et terrorangreb. Det har udløst en kampagne mod præsidenten på sociale medier, hvor han blandt andet ses iført SS-uniform og kaldes for »forræder«.

To stater

For mange israelere og især for centrum-venstrefløjen er det en gentagelse af den hadske kampagne, der i 1990erne førte til mordet på Yitzhak Rabin. Også dengang handlede debatten mellem Israels højre- og venstrefløj om palæstinenserne. Om kompromiser og kompromisløshed og om en eventuel tostatsløsning mellem Israel og palæstinenserne.

Fredsprocessen mellem de to parter er stadig fastlåst, og de seneste voldelige hændelser får Yuval, en ung israeler, til at foreslå en ny tostatsløsning. Ikke mellem israelere og palæstinensere, men mellem liberale og religiøse fundamentalister.

»Jeg er kommet til den konklusion, at der bør oprettes to stater; den ene for dem, der helliger Toraen og Israels jord, og den anden for dem, der helliger livet, mennesket og frihed,« skriver han på Facebook, og hans ord er blevet flittigt delt på det sociale medie som en del af debatten.