To ezidikvinder vinder Sakharovs frihedspris

Vinderne af EUs frihedspris er de to irakiske ezidikvinder Nadia Murad og Lamiya Aji Bashar. De flygtede fra Islamisk Stat efter at have været sexslaver

Her holder Nadia Murad en af sine mange taler i Tyskland 2016 om sin tid som sexslave hos Islamisk Stat   EPA/JULIAN STRATENSCHULTE Fold sammen
Læs mere
Foto: JULIAN STRATENSCHULTE

MELLEMØSTEN: Mens krigen mod Islamisk Stat går ind i sin afgørende fase, vinder to kvinder fra det irakiske ezidimindretal EUs frihedspris.
Begge er blevet holdt fanget som sexslaver af Islamisk Stat. Begge formåede at flygte.

Nadia Murad var 19 år, da IS-jihadister tog hende til fange i byen Kocho ved Sinjar-bjerget i august 2014. Det var i samme periode mange tusinde ezidier flygtede op på Sinjarbjerget, som på det tidspunkt var omringet af Islamisk Stat.

»“Det er en meget symbolsk og vigtig beslutning at støtte disse to overlevere, der er kommet til Europa som flygtninge,» sagde Europaparlamentets præsident Martin Schulz i forbindelse med udnævnelsen af Sakharov-prisens vindere.

»Vi støtter dem i deres kamp, ikke kun for den værdighed vi skal vise alle, men også deres kamp og vidnesbyrd,» sagde Martin Schulz.
Nadie Murad, den mest kendte af de to vindere er i dag 22 år, og blev for nylig udnævnt som menneskerettighedsambassadør for FN. Hun var blandt de nominerede til Nobels fredspris i år. I et tidligere interview til Berlingske fortalte hun om sin tid i fangenskab hos Islamisk Stat.

»En af IS-jihadisterne gik gennem bussen og gramsede på os alle sammen. Vi råbte og skreg. Da han kom til mig, gjorde jeg modstand. Så stoppede de bussen, rettede en pistol mod min pande og sagde, at jeg var nødt til at acceptere det, fordi jeg nu var deres slave,« fortalte hun i februar 2016.

Her begyndte et tre måneder langt mareridt, som først sluttede da det lykkedes Nadia Murad at flygte fra Mosul, hvor hun blev holdt som sexslave.
Hun bor i dag i Tyskland, men har det seneste år brugt størstedelen af sin tid på at holder taler og oplyse om overgrebene mod det irakiske ezidimindretal.
Hendes mål er også, at få verdenssamfundet til at anerkende overgrebene mod ezidierne som folkemord.

»Jeg er dybt skuffet over, at verden har forsømt ezidierne og andre mindretal i konfliktområderne. Og jeg er ked af, at sådan en barbarisk organisation som Islamisk Stat får lov til at eksistere. Jeg tænker hele tiden på, hvad der skete og stadig sker for tusinder af ezidi-kvinder. Det ødelægger mig, og verden er nødt til at gøre mere,« sagde hun til Berlingske.
FNs Menneskerettighedsråd kaldte i juni overgrebene mod ezidierne for folkemord.

Omkring 3.400 ezidi-kvinder er stadig slaver hos IS. Massegrave bliver med jævne mellemrum fundet i de områder, der generobres fra IS.