To dræbt i kurdisk bombeangreb i Tyrkiet

Læs mere
Fold sammen

Ankara. Kurdiske oprørere har angiveligt udført et bilbombeangreb mod et militært anlæg i det sydøstlige Tyrkiet lørdag. En tyrkisk soldat og en civil person har mistet livet, mens syv andre er såret.

Myndighederne siger, at oprørere fra Kurdistans Arbejderparti (PKK) står bag angrebet, som var målrettet en militærpost i landsbyen Cevizpinar i Mardin-provinsen nær grænsen til Syrien.

Efter bilbomben eksploderede, åbnede oprørerne ild mod militærposten.

Angrebet fandt sted lørdag formiddag dansk tid.

Det tyrkiske militær og oprørere fra PKK har dagligt været i sammenstød, efter at en toårig våbenhvile mellem de to parter faldt til jorden i juli sidste år.

/ritzau/Reuters