To år efter fortsætter kampen om den egyptiske revolution

Uroen er igen eksploderet i Egypten, to år efter demonstranternes besatte Tahrir-pladsen. Nu rettes vreden mod præsident Mohamed Mursi og hans fundamentalistisk muslimske bagland.

Selvsikkerheden var stor blandt demonstranterne sidst i januar 2011. Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

JERUSALEM: Det var et afgørende øjeblik i den egyptiske revolution. Om morgenen for præcis to år siden var der kun en lille håndfuld demonstranter tilbage på Tahrir-pladsen i centrum af millionbyen Cairo. Et par udbrændte biler blokerede vejen ovre mod regeringskvarteret, en kampvogn stod stadig i flammer inde på selve pladsen. Det lignede en krigsskueplads, og luften havde en skarp smag af de enorme mængder tåregas fra nattens indædte kampe. Bagved det egyptiske museum med utallige vidnesbyrd om en af oldtidens mest avancerede civilisationer og ud mod Nilen stod regeringspartiets hovedkvarter fortsat i brand.

De færreste kunne se det, men for diktatoren Hosni Mubarak var det hele forbi. Selv om han holdt fast i magten et par uger endnu, havde militæret om aftenen nægtet at angribe demonstranterne, og sikkerhedsstyrkerne havde til sidst givet op og trukket sig ud i hovedstadens udkant. De kom ikke tilbage. Demonstranterne blev på Tahrir-pladsen og blev flere og flere, til de jublende kunne fejre, at revolutionen var lykkes.

Men festen er for længst forbi. Intet kunne være mere symbolsk, end at luften i dag igen er tyk af tåregas i både Cairos centrum og flere andre egyptiske byer. Dødstallet nåede i aftes op på 50 efter fem dages kampe mellem demonstranter og sikkerhedsstyrker. Der er erklæret nødretstilstand i Port Said, Ismailia, og Suez, og hæren er sat ind i med ret til at anholde og bruge magt for at genoprette ro og orden.

De demokratiske idealer bliver skubbet længere og længere i baggrunden af en brutal og blodig magtkamp. Oppositionen inklusiv flere fra den forreste række fra to år siden anklager præsident Mohamed Mursi for at have stjålet revolutionen sammen med sine fundamentalistisk, muslimske støtter.

”Vi ønsker at bringe regimet til fald og sætte en stopper for, at Det Muslimske Broderskab styrer staten,” sagde den 26-årige Ibrahim Eissa i går til Reuters på Tahrir-pladsen med en umiskendelig genklang af ordlyden fra for to år siden.

Den øjeblikkelige uro eksploderede for alvor i Port Said lørdag, da 21 lokale blev idømt dødsstraf for at have forårsaget kaos ved en fodboldkamp for et år siden, da 74 tilhængere fra en gæstende Cairo-klub blev dræbt og mange sårede. I Cairo og andre steder er det snarere en fortsættelse af de sammenstød, som fandt sted omkring udfærdigelsen af afstemningen om en udskældt forfatning.

Konfrontationen har til en vis grad samlet en række ellers fragmentariske oppositionsgrupper og revolutionsbevægelser, der nu står over for Broderskabet, som støttes af endnu mere religiøst yderligtgående salafistiske grupper.

Mandag eftermiddag afviste det meste af oppositionen at tage imod en indbydelse fra præsident Mursi til en ”national dialog”, fordi man først vil have garanti for klare indrømmelser omkring forfatningen. Ingen ved, hvor det ender. To år efter er Egyptens revolution hverken vundet eller tabt. Kampen er fortsat i gang.