Tilbud om alliance dækker over det syriske regimes egen terror

USA afviser militært samarbejde med Assad-styret mod Islamisk Stat, og der er gode grunde til, at fjendens fjende ikke er Vestens ven.

En dreng skriger, mens en læge fjerner granatsplinter fra hans ben i byen Douma nordøst for Damaskus. Fold sammen
Læs mere
Foto: ABD DOUMANY
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

LONDON: Det syriske regime vil gerne være med. Præsident Bashar al-Assads inderkreds sendte tidligere på ugen følere ud for at komme med i "kampen mod terror" mod Islamisk Stat, IS. Udenrigsminister Walid Muallem erklærede, at den syriske regering er "klar til samarbejde og koordinering på regional og international niveau for at bekæmpe terror".

Den shia-dominerede regering i Bagdad har hele tiden under den syriske borgerkrig givet Assad afgørende diplomatisk støtte, og endnu vigtigere har irakerne ifølge USAs regering, kongrespolitikere og efterretningstjeneste givet Irans præstestyre fri adgang for våbenleverancer og specialstyrker til hjælp for Assad. Nu overvejer USAs præsident ifølge amerikanske medier alvorligt at rette bombeangreb mod ekstremisterne i IS i den syriske del af det udråbte "kalifat". Så skulle den sag være klar. 

Det syriske styre har haft ret hele tiden med postulatet om, at de "bekæmper terrorister", og der er basis for en syrisk-irakisk-kurdisk-international knibtangsmanøvre mod IS fra Syrien i øst og Irak i vest. Det er bare ikke helt det scenarie, man forestiller sig i Pentagon og Det Hvide Hus.

»Det er ikke sådan, at min fjendes fjende er min ven,« sagde Obamas vicesikkerhedsrådgiver Benjamin Rhodes i en kommentar til det syriske lokkende invitation. 

Europæiske regeringsledere har også afvist, at man vil indgå i en militær alliance med Assad-styret. Hvorfor egentlig ikke?

FN har i en rapport offentliggjort onsdag givet en væsentlig del af svaret. Rapporten konkluderer, at både IS og den syriske regering har begået krigsforbrydelser i stor og alvorlig skala.

De bestialske forbrydelser begået af IS er velkendt fra de mange grusomme videoer og billeder, som de militante selv lader strømme ud på social medier. Det syriske regimes forbrydelser er lige så dokumenterede fra de omringede, syriske byer, fra hospitalerne i og udenfor Syrien og fra de enorme flygtningestrømme i nabolandene. Men de bliver fordøjet, perspektiveret og videreformidlet af medier og menneskeretsorganisationer, og det taler helt åbenlyst ikke til maven og hjertekulen i samme grad som de rå youtube-videoer. Det er ellers uhyggeligt nok. 

FN-rapporten siger, at det syriske regime angreb med kemiske våben i det vestlige Syrien i otte tilfælde i april og maj. Sandsynligvis er der brugt klorin, skriver Wall Street Journal. Det kommer ovenpå sidste års kemiske angreb på oprørskontrollerede forstæder til Damaskus, hvor i hundredvis af mænd, kvinder og børn led en kvælningsdød, og som fik Obama til "næsten" at angribe Assad-styret men så i stedet for satse på at "tømme" Syrien for kemiske våben.

Moderate syriske oprørere støttet af Vesten har sagt, at de kemiske angreb er fortsat i kampen om Aleppo og andre steder. Måske mest fordi de håber, at det kan gøre indtryk på beslutningstagerne i Vesten. Civile og vestligt støttede oprørere har langt større fokus på andre overgreb og mulige krigsforbrydelser fra regimets side, der rammer alle, civile, børn og militante, og som har kostet tusindvis af mennesker livet. 

Tøndebomberne er bare et eksempel. Det har det seneste år været et yndet våben fra regimets side. Olietønder ladet med eksplosiver, søm og skarpe metalstykker, som smides fra fly og helikoptere over civile områder.

De er især gode til "bløde mål", hvor de kan skabe frygt og såre og dræbe i flæng, mens kampvante militante bedre kan beskytte sig. Allerede inden da oplevede Berlingske i 2012 under et besøg i Aleppo, hvordan brødmarkeder og hospitaler blev udsat for gentagne luftangreb fra regimets side. Flere byer er blevet omringet og lukket af uden adgang til de mest basale fornødenheder, ligesom IS har gjort det i Irak. 

Efter aftaler om overgivelse og "frit lejde" til den udsultede befolkning er et større antal mænd ifølge internationale organisationer forsvundet i hænderne på regimet. Berlingske har blandt flygtninge i Libanon, Tyrkiet og Jordan lige fra oprørets start mærket frygten for regimet. Selv på afstand er der til tider nærmest rædsel i øjnene og i stemmen.

Det syriske regime under Assad-familiens regime har i årtier været kendt som et brutalt diktatur med overvågning og forfølgelse på niveau med Østtysklands DDR-tid. Forholdene i de syriske fængsler og fangekældere var bare endnu værre, og nu lyder beretningerne, som noget man hører fra Nordkoreas koncentrationslejre.

FN-rapporten siger, at myrderierne i de syriske fængsler vokser i omfang. Retsmedicineres analyser af 26.948 fotos, der skal være taget fra 2011 til 2013 støtter "mange andre tegn på systematisk tortur og fangers død". 

I januar offentliggjorde oprørere støttet af Qatar tusindvis af udsmuglede billeder af lig fra ét fængsel. Omkring 11.000. Ligene havde mærker, der ifølge eksperter tydede på udstrakt brug af tortur.

Berlingske har talt med flygtninge, der er sluppet ud af fangekældere. De har i detaljer fortalt om at være klædt nøgne i mørke kældre i celler så overfyldte, at de kun kunne stå op. De blev tvunget til at spise fordærvet mad på alle fire på jorden. De blev bundet op i hænderne i timevis og udsat for elektrisk tortur overalt på kroppen og slået med kabler.

Alle har set fanger blive slået ihjel under torturen.

De tidligere fanger har vist deres ar, og de er brudt sammen under deres fortællinger. Beviset for deres vidneudsagn findes ikke på youtube, men det svarer til utallige andre beretninger, som er givet til andre medier.

Rapporter fra menneskeretsorganisationer med lægeundersøgelser og ekspertafhøringer af ofre har blotlagt, at tortur i alle former er et "rædselsvækkende mønster" i regimets kamp mod dets modstandere. 

Hvad så med det syriske regimes "kamp mod terrorister"? Præsident Assad har hele tiden fastholdt, at alle regimets modstandere er terrorister. Uanset, om de er vestligt indstillede, religiøse muslimer eller militante islamister. Lige fra oprørets begyndelse i foråret 2011 har det syriske regime anholdt tusindvis af især unge, der opfordrede til fredelige demonstranter, og som kæmpede for ytringsfrihed og demokrati. Utallige af dem er forsvundet sporløst i regimets fangekældere.

En lang række sikkerhedsanalytikere, der har fulgt borgerkrigen i Syrien tæt, siger, at de moderate oprørere har ret, når de siger, at det syriske regime bevidst har ladet IS udvikle sig - formodentlig for at støtte argumentationen om krigen mod "terrorister".

Den danske ambassadør for Libanon og Syrien, Rolf Holmboe, hæfter sig ligesom mange andre ved, at Assad-styret ved oprørets begyndelse løslod en lang række kendte islamistiske militante, mens styrets moderate og vestligt indstillede modstandere overtog pladsen i fængslerne. Holmboe får ikke lov af regimet til at tage ind til ambassaden i Damaskus, men han følger udviklingen tæt. Han har over for Berlingske bekræftet, at styret har fokuseret de ødelæggende luftangreb og deres offensiv mod alle andre oprørere end IS.

Ekstremisternes kendte baser og hovedkvarterer er ikke blevet bombet, og IS har stort set uantastet fået lov at udbygge organisationen fra Raqqa i det østlige Syrien, der er den eneste regionshovedby under oprøreres kontrol. Holmboe siger også, at der er troværdige beviser for, at regimet har købt olie af IS for beløb svarende til mange hundrede millioner kroner og dermed været med til at sikre dem de våben, udrustning og sympatisører. Dem har de blandt andet har brugt i kampen mod andre oprørsgrupper, der har sagt, at IS nægter at bekæmpe regimet. Det har tilsyneladende ændret sig de seneste uger, hvor flere af regimets baser er blevet erobret af IS og deres soldater henrettet.

Regimet har især omkring Aleppo rettet flyangreb mod de fremrykkende IS-styrker. Måske et eksempel på, at "din fjendes fjende" ofte kun er din ven, til den fælles modstander er næsten nedkæmpet.

Det kan være fristende for vestlige politikere at søge støtten mod den skræmmende IS-trussel her og nu. I modsætning til det syriske regime er IS en direkte trussel mod Vesten. Den britiske regering har den seneste uge igen og igen advaret om, at passivitet over for IS med de mange vestlige "jihadis" i rækkerne hurtigt kan bringe terroren til de britiske gader.

På bare en smule længere sigt vil en forbrødring med regimet i Syrien samt regeringen i Irak - og dermed også præstestyret i Iran kunne trække "fronten" op som en shiamuslimsk-international fælles kamp mod sunnimuslimer.

Ambassadør Holmboe advarer om, at det kan "galvanisere" sunnier i Syrien og både regionalt og i Europa. Det kan styrke opbakningen til Islamisk Stat som eneste forsvar mod "de andre", uanset om man ikke billiger den ekstremistisk, fundamentalistiske indgang til islam eller IS' grusomhed over for modstandere og anderledes tænkende. Det har man set i andre opgør, der blev trukket op med religiøse linjer som eksempelvis borgerkrigen i Eks-Jugoslavien.

Det syriske regime har brug for Vestens sympati. En fælles alliance mod IS vil være et stort skridt til endelig at betvinge oprøret mod regimet. Men gennem tre års oprør og brutal borgerkrig har Assad-styret afvist gentagne vestlig appeller om at søge demokratiske reformer i fællesskab med de moderate kræfter blandt oprørerne. Den holdning viser regimet foreløbig ingen tegn på at ville fravige.

»På menneskerettighedsforbrydelsernes holdeplads indtager det syriske regime stadig en velfortjent førsteplads,« er vurderingen fra Holmboe.