Tidslinje: 39 år med ETA

Terror-organisationen ETA har siden 1960erne kæmpet for retten til national selvbestemmelse i de baskisktalende områder på begge sider af den spansk-franske grænse. Mindst 820 mennesker har mistet livet i kampen.

1968: Den baskiske politimand og torturbøddel Melitón Manzanas dræbtes ved ETAs første dødelige attentat.
1973: General Francos højre hånd, admiral Luis Carrero Blanco, dræbes.
1980: ETAs blodigste år. 92 døde.
1987: 21 dræbes ved et af ETAs få blinde attentater i et stormagasin i Barcelona.
1995: ETA begynder at gå målrettet efter lokalpolitikere. Den konservative Gregorio Ordoñes skydes som den første.
1997: Lokalpolitiker Miguel Ángel Blanco henrettes.
1998: ETA erklærer våbenhvile på ubestemt tid efter at have indgået en aftale med moderate nationalister.
2000: Den væbnede kamp genoptages med et attentat mod en militærmand.
2003: To politifolk dræbes.
2007: En politmand dræbes af ETA i Sydfrankrig.