Tidligere toprådgiver: Putin har brug for kriser

Arkitekten bag Putins vertikale magtstruktur og stramme mediecensur siger, at den russiske præsident har brug for kriser som i Ukraine for at stå stærkt.

»Den russiske elite er afhængig af kriser. Systemet har konstant brug for nye katastrofer, fordi de så kan vise deres legitimitet ved at agere frelsere. Sergej Shoigu er et godt eksempel. Som katastrofeminister, der stod i spidsen for flere redningsaktioner, var han utrolig populær,« siger Gleb Pavlovskij. Her ses Sergej Shoigu, der i dag er forsvarsminister, sammen med Putin ved en mindehøjtidelighed i 2014. Fold sammen
Læs mere
Foto: MAXIM SHIPENKOV

Terrorangreb i Moskva, massakren på skole nummer et i Beslan, den russiske økonomis kollaps i 2008, krigen i Tjetjenien, Georgien-krigen, den finansielle krise i 2008 - og ikke mindst Ukraine-krisen.

Ifølge en forhenværende toprådgiver og en af arkitekterne bag det russiske styre, Gleb Pavlovskij, der også kaldes »Den Grå Kardinal«, har de russiske politikere med præsident Vladimir Putin konstant brug for kriser.

Og lige nu, hvor Rusland er lagt på diplomatisk køl af store dele af den vestlige verden og står i en økonomisk krise, oplever den russiske præsident også tårnhøj tilslutning i meningsmålingerne. Og det er en strategi.

Ifølge den forhenværende toprådgiver, der blev droppet som rådgiver i 2011, fordi han åbenlyst støttede daværende præsident Medvedev i kampen for en ny præsidentperiode, har Putin hele tiden brug for kriser, der skal løses:

»Den russiske elite er afhængig af kriser. Systemet har konstant brug for nye katastrofer, fordi de så kan vise deres legitimitet ved at agere frelsere. Sergej Shoigu er et godt eksempel. Som katastrofeminister, der stod i spidsen for flere redningsaktioner, var han utrolig populær,« siger Gleb Pavlovskij ifølge det finske medie Hufvudstadsbladet.

Nu er Sergej Shoigu forsvarsminister og er fortsat en populær minister, der modsat mange andre russiske ministre er et kendt ansigt.

Gleb Pavlovskij underskrev sin kontrakt i 1996 i Kreml, da den russiske præsident hed Boris Jeltsin.

Her var han ikke i tvivl om, at Rusland havde brug for en stærk centralmagt, som kunne tryne oppositionen og holde de kritiske medier skak.

»Vi manglede en politisk tradition. Rusland havde brug for en stærk nation, fordi landet var et stort kaos efter kommunismens fald. Dødeligheden steg, sygdomme spredte sig, og staten var svagere end nogensinde før. Da Putin overtog magten i 2000, troede halvdelen af befolkningen, at de stadigvæk boede i Sovjetunionen,« siger Gleb Pavlovskij.

Planen var ifølge ham, at friheden skulle tage over, når landet var konsolideret og havde bevæget sig væk fra 90ernes kaotiske uro og utryghed.

»Vi ønskede at sætte en stopper for alle indre konflikter, og vi troede, at den eneste mulighed først var at opbygge en stærk stat. Det betød eksempelvis, at vi nægtede oppositionen adgang til de store medier. Jeg tænkte selv, at Rusland skal være stabilt, før vi kan få frihed. Vi var mange, der troede på det, og det var en fejl. Jeg er selv en af de skyldige,« siger Pavlovskij ifølge Hufvudstadsbladet.