Tidligere Skandiachef frikendt for anklager om mandatsvig

Landsretten i Stockholm omstødte byrettens fældende dom over den direktør for forsikringsselskabet Skandia Lars-Eric Petersson.

Lars-Eric Petersson, tidligere øverste chef for det svenske forsikringsselskab Skandia, blev onsdag ved landsretten i Stockholm frikendt for anklager om groft mandatsvig.

Petersson blev i juni 2006 i byretten i Stockholm kendt skyldig i samme anklager og idømt to års fængsel, men ankede dommen.

Ifølge anklagerne gik Lars-Eric Petersson som direktør langt ud over sine beføjelser ved at udbetale 135 millioner kroner i ekstrabonus til en række underdirektører i udenlandske afdelinger i slutningen af 1990'erne på et tidspunkt, hvor Skandia ikke klarede sig godt.

Men Petersson har forklaret, at han ikke omgik Skandias bestyrelse eller overtrådte sine beføjelser. Han fulgte nogle retningslinjer, der var aftalt, siger han.

Derved udbetalte han 135 millioner kroner for meget i bonus, hvilket fik en række aktionærer til at anklage ham for mandatsvig.

/ritzau/TT