Tidligere medie-hotshot risikerer fængselsstraf

Rupert Murdochs tidligere højre hånd på skandaleavisen "News of the World", Rebekah Brooks, var i retten i dag.

Den forhenværende chefredaktør, der blandt andet plejede omgang med den britiske premierminister David Cameron, risikerer flere års fængselsstraf, hvis hun bliver erklæret skyldig i aflytningssagen. Fold sammen
Læs mere
Foto: NEIL HALL
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

LONDON: Retsmødet varede kun fire minutter, og Rebekah Brooks - klædt i mørk jakke og med dybe rander under øjnene - talte også kun for at bekræfte sit navn, sin adresse og sin fødselsdato.

Men anklagerne imod mediekongen Rupert Murdochs mangeårige højre hånd og tidligere adm. direktør for News International kan også udløse flere års ubetinget fængsel.

Som tidligere chefredaktør for Murdochs i dag lukkede skandaleavis, News of the World, er Rebekah Brooks tiltalt for at være ansvarlig for avisens aflytninger af primært kendisser fra oktober 2000 til august 2006. Anklagerne mener, at der er over 600 ofre, som ulovligt har fået aflyttet deres mobilbeskeder, herunder blandt andet landsholdspilleren i fodbold Wayne Rooney, eks-beatlen Sir Paul McCartney og skuespilleren Jude Law.

Rebekah Brooks har tidligere afvist alle anklager. Under det korte retsmøde mandag blev den 44-årige Rebekah Brooks beordret til at møde op i retten igen den 26. september og til at give syv dages varsel, hvis hun ønsker at forlade landet samt ikke at kontakte sine seks medtiltalte.