Tidligere makedonsk leder får asyl i Ungarn

Den korruptionsdømte eks-premierminister i Makedonien, Nikola Gruevski, har fået politisk asyl i Ungarn.

epa07161429 (FILE) - FYR of Macedonia ex-prime minister Nikola Gruevski arrives in the court in Skopje, The Former Yugoslav Republic of Macedonia on 05 October 2018 (reissued on 12 November 2018). According to reports, the Macedonian police has issued an arrest warrant for former prime minister Nikola Gruevski after he failed to report to jail to serve a prison sentence of two years for misusing the official position. The Skopje Court of Appeal in October has confirmed a two-year prison term for the ex- prime minister, for abuse in the procurement of the bulletproof Mercedes of 600, 000 euros. EPA/GEORGI LICOVSKI *** Local Caption *** 54678598 Fold sammen
Læs mere
Foto: GEORGI LICOVSKI
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Den tidligere premierminister i Makedonien, Nikola Gruevski, har fået politisk asyl i Ungarn. Det rapporterer dagbladet Magyar Idok i Budapest.

Gruevski er tidligere blevet dømt to års fængsel for korruption, men mødte aldrig op til afsoning og flygtede fra landet efter seks måneder.

Han trådte tilbage i 2016 efter ti år ved magten. Han var leder af det nationalistiske parti VMRO fra 2003 indtil sidste år.

Avisen Magyar Idok nævner ingen kilder til oplysningerne om det politiske asyl, men den skriver, at asylkontoret i Budapest har fastslået, at betingelserne for asyl er opfyldt.

Ungarns premierminister, Viktor Orbán, støttede den nationalistiske Gruevski under valgkampen ved det makedonske valg i 2017. Orban har rost ham for at standse migranter på Balkanruten til det vestlige Europa.

I maj afgjorde en domstol i Skopje, at Gruevski i 2012 havde misbrugt sin magt i forbindelse med erhvervelsen af en skudsikker Mercedes-Benz til en værdi af knap 5,5 millioner kroner.

Sagen i maj var den første af fem mod den mangeårige leder af landet. Andre sager omhandler bestikkelse og ulovlige aflytninger og overvågning af 20.000 borgere.

Makedonien har været i et politisk limbo, siden overvågningsskandalen brød ud i februar 2015. Her fremlagde oppositionen en bunke eksempler på aflytninger, som angiveligt skulle være foretaget af Gruevskis folk.

Oppositionen påstod, at regeringen udøvede stram kontrol med journalister og dommere og manipulerede med valgresultater. Skandalen udløste store demonstrationer og tvang Nikola Gruevski fra magten i januar 2016.

Få måneder senere besluttede præsident Gjorge Ivanov at indstille efterforskningen af skandalesagen. Det udløste endnu en politisk krise og blev modtaget med stor bekymring i Bruxelles. Samtidig krævede demonstranter hans afgang.

Dengang skrev EUs udvidelseskommissær, Johannes Hahn, på Twitter, at præsidenten med sit dekret satte Makedoniens drøm om optagelse i EU og Nato på spil.

/ritzau/Reuters