Tidligere Facebook- og Googlemedarbejdere danner fælles front mod det, de selv var med til at skabe: »Det er vores mulighed for at rette en fejl«

Tidligere ansatte hos Facebook og Google er gået sammen om at udfordre rækkevidden af den enorme succes, som de var med til at skabe. Initiativet er det seneste af en række reaktioner på, at mediegiganternes magt vokser. »Det er en bevægelse, der foregår på forskellige niveauer, og det er præcis det, der skal til for at forandre,« siger filosof Vincent Hendricks.

Foto: Dado Ruvic. »Facebook appellerer til reptihjernen, hovedsageligt frygt og vrede. Med smartphones er den en del af alle vores vågne øjeblikke. Det her er en mulighed for mig for at rette en fejl,« siger Roger McNamee, en af de tidligste investorer i Facebook.
Læs mere
Fold sammen

Manden, der opfandt Facebooks blå like-knap er et af medlemmerne i en nyoprettet gruppe af tidligere ansatte fra blandt andet Google og Facebook. Sammen har de dannet fælles front mod de ekstremt succesfulde platforme på nettet, som de selv har været med til at skabe.

Organisationen Center for Human Technologys arbejde består blandt andet i en indsats over for internetafhængighed og en landsdækkende kampagne i USA under navnet »Truth about tech« (»Sandheden om teknologi«, red.) på mere end 55.000 amerikanske skoler. Roger McNamee var en af de første investorer i Facebook, og han er en del af bevægelsen, fordi han er forfærdet over, hvad han har startet, hvilket han tidligere har skrevet om i The Guardian.

»Facebook appellerer til reptihjernen, og hovedsageligt til frygt og vrede. Med smartphones er det en del af alle vores vågne øjeblikke. Det her er en mulighed for mig for at rette en fejl,« siger han til New York Times.

Fronten af folk, der tidligere har været i maskinrummene hos internetgiganterne, er den seneste i en række politikere, »guerillagrupper« og bevægelser, der tager kampen op med internetgiganterne. Blandt andet har Barack Obama og Margrethe Vestager stillet sig helt i front.

»Det her er en bevægelse, der foregår på forskellige niveauer, og det er præcis det, der skal til for at forandre,« siger professor i formel filosofi og leder af Center for Information og Boblestudier ved Københavns Universitet, Vincent F. Hendricks, der forsker i sociale mediers påvirkning.

»Det, der gælder for al ny teknologi er, at det har en mængde børnesygdomme. Lad os nu se på dem, før de bliver kroniske,« siger Vincent Hendricks.

Foto: Thomas Lekfeldt. Vincent Hendricks. Fold sammen
Læs mere

Børnesygdommene, Vincent Hendricks refererer til, er for eksempel mængden af data, som internetgiganterne indhenter og potentielt kan sælge. Eller teknologiens effekt på hjernen, som flere er begyndt at bekymre sig om – senest har eksperter opfordret Facebook til at droppe en messenger-service rettet mod børn ned til seks år.

Den samme skepsis er en af grundene til, at Windows-grundlæggeren Bill Gates og Apples Timothy D. Cook har erklæret, at deres børn ikke får lov til at blive en del af de sociale medier.

Facebook og Google har eksisteret længe. Hvorfor kommer den her reaktion nu?

»Det handler om magt. Magt- og markedskoncentrationen er virkelig massiv nu. Tidligere var det store jordbesiddelser, eneherskere eller et parti, der sad på al magten, men i dag er det informationsmarkedet, der er koncentreret,« siger Vincent Hendricks.

Det er os selv, der har skabt magtmonopolerne, mener Vincent Hendricks. Det hænger sammen med, at vi ikke er lige så påpasselige, når vi accepterer nye vilkår og betingelser på apps og hjemmesider, end hvis vi skulle overlade vores data til staten. Ifølge Vincent Hendricks svarer hvert eneste accepterende flueben til en genforhandling af vores digitale medborgerskab.

»En del danskere ville have det rimelig stramt med, at man til Føtex, Fakta og Skat sagde ’Kom bare ind, sæt en mikrofon op og registrer alt’. Men her bliver det sneget ind som en del af indpakningen af, at det kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Så køber vi den,« siger Vincent Hendricks.

Vincent Hendricks, filosof og forsker

»Det er en vigtigt, at man ikke skaber et fjendebillede af Facebook som noget, der kommer ud af et ondt mørkt imperium«


Men er det ikke utopisk, at man skal være tilbageholdende og sige nej, hver gang sådan et vindue popper op?

»Selvfølgelig kan vi sige fra. Hvornår er folk frivilligt gået med til at lægge sig i lænker? Det kan man holde ud i en periode, men til sidst kan man slet ikke røre sig, uden der står én og tilbyder dig at købe en ny bil eller fortæller dig, hvilket parti, du skal stemme på. Hvor er din frihed så henne?« spørger Vincent Hendricks.

For Vincent Hendricks handler det om at sætte rammen for, at vi kan værne om grundlæggende værdier som frihed, magt og selvbestemmelsesret.

De højtravende begreber blev samlet i noget så nede-på-jorden som hans syttenårige søns skitur: Klassens forældre har oprettet en Facebookgruppe, hvor de diskuterer alkoholpolitik og regler for turen. Men Vincent Hendricks er ikke på Facebook. For ham viser det, at Facebook i dag sætter rammerne for, hvordan vi agerer og vores rettigheder.

»Det er et mindre eksempel, men det viser, hvordan de her ting begrænser og styrer vores rettigheder,« siger Vincent Hendricks.

Tilbage til den blå Facebooktommelfinger.

Den indrammer i virkeligheden meget godt, hvordan og hvorfor de sociale medier fungerer. Blandt andet fordi den rammer direkte i den reptilhjerne, som kritikerne er bekymret for er skrøbelig.

»Den knap er der, fordi den virker. Man ved at social anerkendelse virker, og man ved, at vi søger et dopaminkick. Så laver vi en like-knap. Det er ikke raketvidenskab, men det fungerer,« siger Vincent Hendricks.

Behovet for anerkendelse og belønninger har vi altid haft, men med sociale medier og de store giganters indtog er det blevet grænseløst på en ny måde. Og derfor skal alle instanser også være en del af at sætte rammerne, så de værste faldgruber forsvinder, mener Vincent Hendricks.

»Det er en global udfordring, og det er mest konstruktivt at løse det gennem samarbejde. Det er vigtigt, at man ikke skaber et fjendebillede af Facebook og de andre store aktører på informationsmarkedet som noget, der kommer ud af et ondt, mørkt imperium. Hvis vi dæmoniserer dem, så bliver de først rigtigt et stort problem.«