Tidligere CIA-direktør John Brennan har sat en ny forståelsesramme om, hvor udspekuleret spioner arbejder, og hvordan mistænkte fra Trumps kampagnestab kan have ladet sig forføre og dermed ubevist er blevet forrædere under den amerikanske valgkamp.

»Folk, der går ned ad en forræderisk sti, ved ofte ikke, at de er på en forræderisk sti, før det er for sent,« sagde John Brennan, da han natten til onsdag dansk tid blev afhørt af Efterretningsudvalget i Kongressen.

John Brennan gjorde det samtidig klart, at Rusland »på frækkeste vis blandede sig« i det amerikanske valg. Han åbnede også for muligheden for, at der var foregået »aftalt spil« mellem russerne og folk fra præsident Donald Trumps kampagnestab – men han undveg fra at fastslå det som et faktum.

»Jeg så interaktion, som i mit sind rejste spørgsmål om, hvorvidt det var aftalt spil,« sagde Brennan og signalerede, at noget sådant ofte er et puslespil at opklare for efterretningstjenesten.

»Det var nødvendigt at trække tråde. At se denne type af kontakter i løbet af den samme periode bekymrede mig,« sagde Brennan.

John Brennan, der var CIA-direktør under præsident Barack Obama og gik af i januar, oplyste også, at første gang, han personligt konfronterede russerne med deres indblanding i valget, var i sommer.

I en telefonsamtale med Alexander Bortnikov, chefen for den russiske efterretningstjeneste, FSB, afviste den russiske spionchef ifølge John Brennan, at Rusland på nogen måde blandede sig i det amerikanske valg.

Lange skygger over Det Hvide Hus

Brennan sagde også, at Donald Trump kan have brudt protokollen for en præsidents opførsel, hvis han – som det er kommet frem – har afsløret tophemmelige efterretningsoplysninger under et møde med den russiske forsvarsminister og den russiske ambassadør i Det Ovale Værelse. Oplysningerne handlede ifølge Washington Post om, at Islamisk Stat formodes at planlægge terrorbombninger af fly ved hjælp af bærbare PCer. Ifølge The New York Times har præsidenten sandsynligvis kompromitteret en nær allieret, Israel, som skulle have givet oplysningerne til USA i fortrolighed.

Kulegravningen af Rusland-affæren – senest med høringen af Brennan – har kastet lange skygger over Det Hvide Hus efter Trumps fyring af FBI-direktør James Comey og vice­justitsministerens efterfølgende udnævnelse af en særlig undersøger, tidligere FBI-direktør Robert Mueller, til i stedet at stå for undersøgelsen. Donald Trump har kaldt det for en »hekse­jagt«.

En mistænkt i sagen er Trumps nu fyrede nationale sikkerhedsrådgiver, Michael Flynn, der har påberåbt sig forfatningens ord om, at individer er beskyttet fra at vidne mod sig selv for at undgå udlevering af dokumenter i sagen. Men Senatets Efterretningsudvalg har netop udstedt to stævninger for at tvinge Flynn til at udlevere dokumenterne.

James Comey ventes afhørt i næste uge. Høringen er ventet med spænding, fordi Donald Trump mistænkes for at have forsøgt at presse James Comey til at droppe undersøgelsen af Michael Flynn.

Michael Bjerre er Berlingskes korrespondent i USA.