Ti såret af bilbombe på thailandsk ferieø

Læs mere
Fold sammen

Ti personer er fredag aften blevet såret af en bilbombe på den populære thailandske ferieø Koh Samui. Det oplyser de lokale myndigheder, skriver Bangkok Post.

Bilbomben eksploderede på en parkeringsplads ved et indkøbscenter ved hovedbyen på den østlige del af ferieøen.

Ifølge den lokale guvernør ramte en anden eksplosion også et varehus tæt på, som højst sandsynligt har forbindelse til bilbomben.

Det er endnu uvist, hvad der er motivet bag eksplosionerne.

BNB