Ti kampklare politikere tørnede sammen om tre store temaer: migranter, skat og klima

Hvem skal sidde på de danske pladser i Bruxelles og Strasbourg de næste fem år? Der er en måned til, at danskerne skal stemme til europaparlamentsvalget. Her til aften mødtes de første gang i en debat.

Fredag er der præcis en måned til valget til Europa-Parlamentet. Torsdag aften tørnede spidskandidaterne sammen på DR1. Fold sammen
Læs mere
Foto: Bragt med tilladelse af DR

Der var sukken og latter. Store armbevægelser, rysten på hovedet og ikke mindst masser af entusiasme.

Klokken var kvart i ti torsdag aften, da ti håbefulde kandidater til Europa-Parlamentet officielt skød valgkampen i gang. Den 26. maj skal danskerne til stemmeurnerne.

Ikke kun strejkende skolebørn synes det. Klima står øverst på vælgernes dagsorden, har en stribe meningsmålinger allerede vist. Derfor var klima det første tema i debatten hos DR, der også kom forbi migration og skat.

Danskerne skal vælge 14 medlemmer til Europa-Parlamentet. Ganske usædvanligt må én af de folkevalgte dog med al sandsynlighed vente med at indtage sin plads.

Det 14. mandat vil nemlig først blive aktiveret, når Storbritannien efter planen forlader EU.

De startede altså med at tale klima. Skal europæerne betale en klimaafgift for flyrejser? blev de ti politikere spurgt.

Ja, mente Enhedslisten, Folkebevægelsen mod EU, SF, de Radikale og Alternativet. Nej, sagde DF, Venstre, de Konservative, Liberal Alliance og Socialdemokratiet.

Kulturminister og spidskandidat for Liberal Alliance, Mette Bock, »vil ikke ændre folks adfærd«.

»Vi skal ikke have folk til at bestemme, hvor meget vi skal flyve, eller hvor mange bøffer vi skal spise,« lød det fra ministeren, der i stedet pegede på kloge løsninger i grønne teknologier.

I øvrigt rammer den slags afgifter socialt skævt, sagde hun og pegede på, at det ville gå ud over borgere med færre penge på bankkontoen.

Det mødte stor hovedrysten fra den mangeårige miljøforkæmper Margrete Auken:

»Jeg har mange ideer til, hvad man kan gøre for de fattige. Det skal ikke gå ud over klimaet,« sagde Auken, der stiller op for fjerde gang.

»Selvfølgelig skal flyafgifter afspejle omkostningerne ved flyrejser,« fortsatte hun.

Enhedslisten drømmer sammen med sine kolleger i EU om, at »grønne toglinjer« gennem hele Europa kan blive et »bæredygtigt alternativ« til flyrejserne, sagde partiets spidskandidat, Nikolaj Villumsen, som tilføjelse til sit standpunkt.

»Det er indirekte subsidier,« sagde Morten Helveg Petersen, når en flybillet fra London til København ikke koster mere end nogle hundrede kroner i dag.

Ti millioner migranter

Få emner kan skabe så meget splittelse i EU, som når talen falder på, hvad man skal stille op med de asylansøgere og migranter, der dukker op ved Middelhavets kyster.

Men skal EU indføre en forpligtende fordeling af flygtninge mellem medlemslandene, blev kandidaterne spurgt.

Ja, sagde SF, Enhedslisten, Alternativet og de Radikale. Nej, sagde Venstre, de Konservative, Folkebevægelsen mod EU, Liberal Alliance, DF og Socialdemokratiet.

Europa-Kommissionens forslag om at fordele flygtninge efter et kvotesystem blev søsat som et svar på den store migrationskrise, der blandt andet fik asylansøgere til at vandre op ad danske motorveje til fods.

Kvoterne skulle være et modsvar til, at EUs ydre grænser reelt var brudt sammen, og sikre en fælles løsning på et fælles problem. Men mange EU-ledere, herunder Lars Løkke Rasmussen, afviste klart modellen.

Dansk Folkepartis Peter Kofod erklærede sig »fuldstændig imod« kvotemodellen.

»Man løser ikke problemet med at skubbe det rundt mellem landene,« sagde han.

Men man kan ikke ignorere, at nogle lande har en større byrde, end de bør have, mente Rasmus Nordqvist fra Alternativet: »Det kan man ikke skubbe ned på italienerne, grækerne, spanierne«, hvor bådene lægger til.

Peter Kofod fra DF sendte desuden en hilsen til Ungarns premierminister, Viktor Orbán, som har været en af de argeste modstandere af ideen om kvotefordeling af flygtninge.

Han kaldte det »prisværdigt«, at Orbán havde lukket grænserne til Ungarn, og mente, at han havde »reddet EU for et meget stort problem«.

Rina Ronja Kari fra Folkebevægelsen mod EU var derimod »rigtig bekymret for at få sådan en type som Orbán i andre lande«.

Hun mente, at man risikerede at presse på den udvikling ved at tvinge EU-landene til at tage imod flygtninge.

Venstres Morten Løkkegaard grinede over, at han for en gangs skyld var enig med Rina Ronja Kari i noget. »Kvotesystemet kan ikke lade sig gøre, så længe vi har åbne grænser.«

Også de Konservatives Pernille Weiss sagde, at »kvotetvang er ikke vejen at gå«.

Op til debatten havde netop Weiss meldt sig med en opsigtsvækkende melding.

Til Berlingske sagde hun, at EU kommer til at mangle ti millioner ekstra hænder i fremtiden, og at man derfor skal lade være med at se migranter som en trussel, men i stedet finde en god måde at bruge arbejdskraft fra bl.a. Afrika i EU.

»Vi er allerstærkest, når vi tillader, at vi er forskellige. Derfor er jeg heller ikke bange for migration og ti millioner ekstra borgere fra et andet sted i verden. For det er sket før, og alt andet lige har det kun beriget os. Det har givet os udfordringer, men vi er blevet et rigere folk – vi er blevet dygtigere og mere omstillingsparate af at håndtere de udfordringer,« siger Weiss.

Det er den helt forkerte vej at gå, sagde to af de andre spidskandidater før debatten.

Bund under skatten?

Debatten fortsatte derfra i højt tempo og med endnu et tema, der splitter partierne.

Skal EU indføre en nedre grænse for selskabsskat, skulle kandidaterne også svare på.

Ja, sagde Socialdemokratiet, SF, Enhedslisten, de Radikale, Venstre og Alternativet. Nej, sagde Venstre, Konservative, Liberal Alliance og DF.

Mange var overraskede, da Venstre for nylig på et EU-landsmøde gjorde sig til talsmand for, at en selskabsskat skal have et minimumsniveau for at undgå et ræs mod bunden. Sagen om en bund under selskabsskatten har længe været en af Jeppe Kofods mærkesager.

»Vi kan ikke have, at der er nogen, der ikke bidrager,« gentog Venstres Morten Løkkegaard.

Enhedslistens Nikolaj Villumsen var begejstret og kaldte det »så godt«, at efterhånden så mange partier var enige med dem om en bund under selskabsskatten.

Hos Mette Bock blev det derimod et nej tak.

»Ligesom vi ikke ønsker, at EU skal have en fælles regering eller en fælles valuta, så skal EU heller ikke til at føre fælles skattepolitik,« sagde hun.

»Det er en kerne i nationalstaten, at man selv bestemmer, hvor mange penge man opkræver af samfundet,« mente også DFeren Peter Kofod.

Men den holdt bare ikke, sagde Socialdemokratiets Jeppe Kofod.

»Selskabsskat er ikke et nationalt anliggende længere. Man stikker sig blår i øjnene, hvis man siger det.«

»Så siger man reelt, at det er Apples bestyrelse, Facebooks bestyrelse, der bestemmer, hvor meget de vil betale i skat,« fortsatte Kofod, med henvisning til at en stribe virksomheder har fået gunstige skattevilkår for at placere deres europæiske hovedkvarterer i specifikke lande.

Fem kendte, fem nye

Blandt de ti kandidater sidder halvdelen allerede i dag i Europa-Parlamentet, nemlig Jeppe Kofod, Morten Helveg Pedersen, Rina Ronja Kari og Morten Løkkegaard. Bliver Margrete Auken valgt ind, som meningsmålingerne tyder på, bliver det hendes fjerde periode i parlamentet.

Ifølge de seneste målinger ser det ud, som om Venstre og Socialdemokratiet bliver valgets store stemmeslugere. Den seneste Kantar Gallup-måling for Berlingske viste, at de to store partier ville få fire mandater hver.

Det sker blandt andet på bekostning af Dansk Folkeparti, der står til at bløde mange stemmer. Med Morten Messerschmidt i front fik partiet i 2014 næsten hver fjerde danske stemme svarende til fire mandater, men ifølge den seneste Kantar Gallup-måling får partiet kun to mandater.

Morten Messerschmidt satte stemmerekord i 2014, da han fik hver fjerde danske stemme til europaparlamentsvalget. Meget er sket, siden den store sejrherres triumftog ind til Christiansborg, og i dag ser Dansk Folkepartis mandattal ifølge meningsmålingerne ud til at blive halveret. Fold sammen
Læs mere
Foto: Thomas Lekfeldt.

Det skinnede også igennem i debatten, at europaparlamentsvalget ligger tæt på folketingsvalget, uanset om statsminister Lars Løkke Rasmussen så vælger at lægge folketingsvalget samtidig med europaparlamentsvalget eller først midt i juni. Temaerne overlapper mellem det nationale og europapolitiske.

De Radikale har blandt andet stillet krav om, at Socialdemokratiet er nødt til at finde en mere EU-venlig side frem, hvis partileder Mette Frederiksen vil have de Radikales støtte til at blive ny statsminister. Det sagde de Radikales leder i et interview i Berlingske.

Eva Jung er Berlingskes korrespondent i Bruxelles