Deres liv ændrede sig for altid den 13. november 2015, da tre islamistiske militante stormede koncertstedet Bataclan i Paris og åbnede ild mod publikum.
Angrebet på koncertstedet, der var udsolgt med 1500 mennesker i publikum, var det dødeligste i rækken af angreb mod den franske hovedstad.
Også andre steder i Paris fandt angreb sted. Ud over Bataclan blev også caféer og restauranter i Paris samt stadionet Stade de France ramt.
130 personer blev dræbt, og hundredvis af mennesker blev såret.
Ti år efter angrebet bringer årsdagen stadig frygt blandt de overlevende og pårørende.
- Det hjemsøger os, siger Bilal Mokono, der sidder i kørestol efter at være blevet såret nær Stade de France, hvor en selvmordsbomber stod bag en eksplosion. Han tilføjer, at han har sovet dårligt siden den aften.
Han mistede følelsen i sine ben efter angrebet og er døv på sit venstre øre. Han højre arm er desuden meget skrøbelig, siger han.
Da Eric Ouzounians 17-årige datter Lola blev dræbt på Bataclan, advarede en psykolog ham om, at han aldrig ville komme videre, og at han altid ville føle sig alene.
- Ti år senere er det stadig sandt. Man kommer sig ikke over tabet af et barn, siger han.
Historikeren Denis Peschanski oplyser, at forskning har vist, at franskmænd gennem årene får sværere og sværere ved at huske alle de steder, der blev angrebet den 13. november. Bataclan er det mest kendte.
34-årige Roman, der ikke ønsker at oplyse sit efternavn, siger, at han har valgt at tale højt, så folk ikke kun husker massakren i koncertsalen. Han overlevede skyderiet på restauranten La Belle Equipe.
- Nogle gange føler vi os glemt, siger Roman, der et par år efter angrebet uddannede sig til lærer.
- Jeg sagde til mig selv, at det var vigtigt at undervise i historie og geografi. Årsagen er ikke kun at forhindre, at det sker igen, men også for at videregive til unge mennesker, hvad der skete for os, siger han.
/ritzau/AFP