Theresa May er under voldsomt pres for at fremlægge en plan for Brexit

En ophidset debat om et lækket notat fra et konsulentfirma understreger, at den britiske regering har svært ved præsentere en sammenhængende strategi for bruddet med EU.

Den britiske regering med Theresa May i spidsen har svært ved præsentere en sammenhængende strategi for bruddet med EU. Fold sammen
Læs mere
Foto: JACK TAYLOR
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Fornyet pres på Theresa May over Brexit signalerer, at hun måske med fordel kunne slutte sig til den nyopdukkede, britiske begejstring over dansk hygge og nyde en stund med "Olsen-banden" på skærmen. Der vil særligt være én scene for premierministeren at bide mærke i.

I erhvervslivet, i medierne og blandt mange andre briter lyder sukket stadig mere højlydt over manglen på de forløsende ord: »Jeg har en plan«.

Et lækket dokument, angiveligt udarbejdet for dele af den britiske statsadministration, viser ifølge The Times, at der ikke er nogen plan. Ledende ministre er dybt uenige om den politiske retning, og ministerier er gået i gang med at forberede Brexit hver for sig i et uoverskueligt virvar af projekter uden overordnet styring eller koordinering, og der er behov for tusinder af nye offentlige ansatte, hvis man skal klare opgaven.

En række ministre og konservative Brexit-politikere kastede sig straks ud i et harmdirrende angreb på det famøse memo, der har sat den politiske debat i brand, og som ifølge flere medier er udformet af det internatonale revisorfirma Deloitte.

»Den rapport er ikke bestilt og er fuldstændig fup bygget på avisuklip. Regeringen har ikke brug for flere embedsmænd. Sikke noget vrøvl,« sagde den fremtrædende, konservative politiker Iain Duncan Smith.

Efterhånden som den politiske debat om rapporten udviklede sig i løbet af tirsdagen, besluttede May selv at gribe ind og lod sin talskvinde rette en hård anklage mod »et firmas forsøg på at skaffe sig en forretningsopgave med hjælp af medierne«, underforstået at Deloitte er i færd med at positionere sig til fremtidige konsulentopgaver. Talskvinden sagde også, at dokumentet ikke var bestilt og »ikke havde noget at gøre med regeringen«.

Oppositionspolitikere har lige så aggressivt sagt, at regeringen burde fremlægge en plan i stedet for at tale om ægtheden af et dokument. The Times holdt tirsdag fast i deres historie om memoet, som »ledende embedsmænd havde set og bidraget til«. Kritikken af regeringens formodede rådvildhed fik i samme avis støtte fra en tale af Aston Martin bilproducentens vicedirektør Mark Wilson. Han sagde ved et møde for forretningsfolk, at han havde haft kontakt med ministre, som »skræmmende nok havde endnu mindre idé« end erhvervslivet om, hvordan man skal håndtere situationen.

Der omtalte dokument forudser, at regeringen snart vil stå over for det britiske erhvervslivs »største spillere«, der vil kræve samme garantier, som Nissan fik for nogle uger siden. Den store japanske bilfabrikant betingede nye investeringer i Nordengland af et regeringsløfte om, at firmaet vil blive afskærmet eller kompenseret for negative konsekvenser af Brexit.

Duncan Smith erklærede til BBC, at »en plan ikke er vigtig, før May udløser artikel 50«.  Det har premierministeren lovet briterne og de øvrige EU-lande, at hun vil gøre "senest ved udgangen af marts", hvorefter to års forhandlinger om betingelser for udmeldelsen begynder. Ifølge BBC arbejder regeringen nu på en plan med at få hastevedtaget en meget kortfattet lovtekst, der fortsat vil give regeringen frie hænder i EU-forhandlingerne, hvis regeringen bliver tvunget af det britiske retssystem til forinden at få godkendelse af Over- og Underhus.

May har fastholdt, at hun ikke vil risikere at afsløre den britiske forhandlingsposition over for EU. Samme argument brugte den tidligere premierminister David Cameron i reformforhandlingerne med EU forud for folkeafstemningen. Flere oppositionspolitikere afviser, at det vil være muligt at forhandle - og at stemme ja til at udløse artikel 50 - uden at vide, om regeringen eksempelvis vil prioritere fortsat adgang til EUs fælles marked.

Den meget EU-positive, konservative politiker Ken Clarke, sagde til BBC, at det kan tage regeringen mindst et halvt år endnu at nå til enighed om strategien for at gennemføre bruddet med EU.

»Det er ikke overraskende, og det er ikke en kritik. Det blev ikke taget i betragtning af nogen af siderne op til folkeafstemningen, og det blev ikke debatteret op til folkeafstemningen.«

Uffe Taudal er Berlingskes korrespondent i Storbritannien