The Obamas har fået ny kæledægge

Obama-familiens elskedede portugisiske vandhund Bo har være ensom og får nu en ven ved navn Sunny.

Bo (til venstre) har taget godt imod sin ny legekammerat Sunny (til højre). Sunny er navngivet af Michelle Obama og præsidentfamiliens firbenede venner boltrer sig her på græsset foran Det Hvide Hus i Washington. Fold sammen
Læs mere
Foto: Pete Souza

Det er ikke hver dag, at der sker en familieforøgelse hos præsidentfamilien i USA, men præsident Barack Obamas portugisiske vandhund, Bo, har fået en lillesøster.

Navnet er Sunny, og den nuttede hund af samme race som Bo blev i dag præsenteret for offentligheden via en pressemeddelelse og en video fra Det Hvide Hus.

Bo skal altså være storebror. For det forlyder, at Bo er kastreret og kan derfor ikke blive far. Så man skal ikke forvente familieforøgelse i den gren af familien. Sunny og Bo er allerede blevet bedste legekammerater, kan man se på de utallige billeder og videoer, der ligger på diverse hjemmesider.
 
Sunny er født i juni 2012, og det er Michelle Obama, der har døbt hunden Sunny, fordi "den altid er glad", som det hedder i meddelelsen fra Det Hvide Hus. Michelle Obama lægger heller ikke skjul på, at Bo var ensom og trængte voldsomt til en hundeven, fordi det som præsidenthund ikke er let at få "opsnuset" gode venner ude på gaden. Og der har været arrangeret "legedage" for Bo, men det var bare ikke nok for vandhunden. Sikkerheden går forud for alt andet, og man kan ikke bare opføre sig som en normal hund. Nu har Bo fået selskab af Sunny, som er sikkerhedsclearet og derfor kan bevæge sig frit rundt i huset.

Web-tv: Sunny er ankommet (artiklen fortsætter herunder)

 
 Ifølge pressemeddelsen har Sunny i forbindelse med overdragelsen fået følgende rettigheder.
 
-  Førstehund på linje med Bo.
-  Ret til at få tur med familien på lige fod med Bo lige efter aftensmaden klokken 18.30
-  Ret til at være til stede i det ovale kontor sammen med præsidenten, når der er hundetid i kontoret.
-  Ret til at springe op i Michalle Obamas skød, når der gives tilladelse til det.

Det meldes ikke, om der var hårde forhandlinger om ovenstående med Sunny forud for overtagelsen, som har fundet sted mandag aften. Bo er først kommet hjem fra ferie i Martha´s Vineyard i aftes og airliftet tilbage til Det Hvide Hus i en af de helikoptere, der bragte Obama-familien tilbage fra ferie.

Således har USA fået en ny førstehund at tage stilling til. Og Bo har efter forlydenderne taget mere end godt mod den nye "kollega". Jublen i medierne tyder også på, at amerikanerne synes, at det er en god ide.