BANGKOK: Thailand har udsigt til en månedlang ustabil periode uden fungerende parlament eller regering, efter det lykkedes regeringsmodstandere at blokere for gårsdagens valgs afholdelse adskillige steder i landet.

Thailands valgkommission måtte aflyse valget ved mere end 400 valgsteder i Bangkok og fuldstændigt i ni provinser i det sydlige Thailand, efter demonstranter havde blokeret for adgangen til valgsteder og bygninger, hvor stemmesedler var opbevaret.

Ved Phaya Thai-stationen i det centrale Bangkok var den idylliske gårdhave med palmer foran Afdelingen for Husdyrsudvikling i går mennesketom. Porten var lukket af en metalkæde med hængelås. Ophængte A4-ark med billeder af kandidater – nu med påmalede overskæg og briller – afslørede, at det skulle have været et af valgstederne, men på gaden uden for havde en stor gruppe regeringsmodstandere fået de valgforordnede til at opgive og lukke valgstedet.

»Det er ikke demokrati,« sagde Pun, en ung mand, der mødte forgæves frem for at stemme på den siddende Pheu Thai-regering. Han ville kun oplyse det kælenavn, alle thailændere får af deres forældre som børn, og han talte lavmælt for at undgå, at demonstranterne omkring os skulle høre ham.

»Et valg er måden, man giver udtryk for sin holdning og kan vælge, hvem der skal regere en. Protester er ikke den rette måde at gøre det på,« sagde han.

Men regeringsmodstanderne, der gennem mere end tre måneder har forsøgt at vælte premierminister Yingluck Shinawatra og afviser valget som en løsning på Thailands politiske krise, havde i går succes med at forhindre et hurtigt resultat.

Spåes klar sejr

Yingluck Shinawatra spås en klar sejr, men anslået 12 millioner vælgere var forhindret i at stemme, og en vinder kan ikke udpeges, før der har været omvalg i en række valgkredse. Det er en proces, der kan tage flere måneder og efterlade Thailand i et magtvakuum. Samtidig vil Demokratpartiet, det største oppositionsparti som boykottede valget, forsøge at få Forfatningsdomstolen til at annullere valgresultatet.

Yinglucks påtvungne tilbageholdenhedDemonstranterne har vist sig at udgøre en alvorlig udfordring for Yingluck Shinawatra. Militæret, som har gennemført 18 kup og kupforsøg de sidste 80 år, har denne gang afvist at blande sig på hverken demonstranternes eller regeringens side.

Men hæren har understreget, at den er nødt til at gribe ind, hvis volden eskalerer, og premierministerens instruktioner til politiet om tilbageholdenhed har betydet, at demonstranterne de seneste måneder har haft næsten frit spil til at besætte ministerier, spærre for trafikken i Bangkok og nu blokere for afholdelsen af et valg.

Demonstranter festede

Blandt demonstranterne på vejen ved Phaya Thai-stationen herskede der i går feststemning, som stod i kontrast til nogle spændte dage i Bangkok, der kulminerede lørdag med en voldsom ildkamp mellem regeringsmodstandere og regeringens støtter, rødskjorterne. Men i går dansede ældre mennesker i praktiske løbesko ungt og klappede i takt til musikken fra et liveband på en højtalervogn, der blokerede vejen på tværs. De smilede og viftede med thailandske flag.

»Vi er kommet for at sikre os, at folk ikke stemmer,« sagde Kittichai Saisa-ard iklædt en åbentstående camouflagejakke, der afslørede adskillige lykkebringende amuletter om halsen på ham. Han er en af 16 protestledere, som myndighederne lige nu forsøger at få godkendt en arrestordre på, og han var i går med til at lukke valgstedet.

»Vi er ikke imod valg, men vi vil have reformer først,« sagde Kittichai Saisa-ard.

Regeringsmodstanderne er frustrerede over stigende korruption og har krævet regeringen erstattet med et råd, der skal gennemføre antikorruptions-reformer, før valg genindføres i Thailand.

I en anden del af Bangkok var Mana Wongsatjachock uenig. Han havde lige stemt på Pheu Thai-partiet på Suthiwararam Skole, et af Bangkoks mange valgsteder, der formåede at holde åbent dagen igennem:

»Jeg respekterer deres holdning, men ikke det, de gør. De burde ikke fratage andre deres rettigheder. Demonstranterne påstår, at de repræsenterer folket, men jeg mener, at det burde blive afgjort ved et valg – ikke en protest.«