Texas forbereder sig på endnu en ulykke

Texas barrikaderer og forbereder sig på orkanen "Dean". I forvejen er den amerikanske delstat ramt af oversvømmelser.

Selv om den kraftfulde orkan "Dean", der lige nu hærger over de caribiske øer, er måske flere dage væk og dens sti umulig at forudsige, tager myndighederne i det sydlige Texas, USA, ingen chancer. De er i gang med at gøre fly og busser klar til en mulig evakuering af områdets beboere.

Myndigheder har allerede udleveret sandsække til beboerne, evakueret 3.300 fængselsindsatte og åbnet ekstra kriseoperationscentre i det område, der stadig bærer tydelige spor efter den tropiske storm "Erin", hvis oversvømmelser søndag kostede mindst 13 mennesker livet mellem Texas og Minnesota.

"Dean" er en "ekstrem farlig" orkan, der ligger på kategori fire, der ifølge USA's nationale orkancenter er det næsthøjeste niveau på Saffir-Simpson-skalaen.

/ritzau/