Terrorsigtet svensker varetægtsfængslet

Den 37-årige svenske statsborger, der er anholdt i forbindelse med de formodede terrorplaner i København, skal varetægtsfængsles.

Manden, der er varetægtsfængslet, for terrorplaner mod JP/Politikens Hus, i Sverige er af tunesisk oprindelse og blev anholdt på sin bopæl i Järfälla uden for Stockholm onsdag. I Danmark er tre blevet varetægtsfængslet ved Retten i Glostrup (foto) Fold sammen
Læs mere
Foto: Mads Nissen
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

En svensk domstol har bestemt, at en 37-årig svensk statsborger, der er anholdt i forbindelse med de formodede terrorplaner i København, skal varetægtsfængsles, da der er begrundet mistanke i sigtelserne mod ham.

Ved et retsmøde torsdag eftermiddag blev den 37-årige varetægtsfængslet under særlige restriktioner, og hans forsvarer fik forbud mod at udtale sig om sagen. Manden er af tunesisk oprindelse og blev anholdt på sin bopæl i Järfälla uden for Stockholm onsdag.

Den 37-årige, der har kortklippet mørkt hår og har skæg, var iført en grøn trøje, da han kom ind til grundlovsforhøret sammen med sin advokat. Chefanklager Tomas Lindstrand begærede manden varetægtsfængslet for at have planlagt et terrorangreb. Det meste af mødet foregik for lukkede døre.

Et stort opbud af journalister og pressefotografer var samlet uden for sikkerhedssalen ved retsbygningen i Attunda nord for Stockholm. Politi og vagter gennemførte omfattende sikkerhedskontroller forud for retsmødet, som blev indledt klokken 15.

En imam ved den moské, som den 37-årige gennem nogen tid besøgte, har sagt til Expressen, at den anholdte var venlig og hjælpsom. Imidlertid stoppede han med at komme i moskéen for fem måneder siden

Den 37-åriges profilbillede på Facebook viser en person med et blodigt sværd foran et flag med et al-Qaeda-emblem på. Manden blev for nylig skilt fra sin kone, som han for få dage siden sendte tilbage til Tunesien./ritzau/TT