Terrorister har angrebet luksushotel: Nye skud i Nairobi i dag

Mindst 14 personer har mistet livet i et omfattende angreb på et hotelkompleks i Nairobis velhaverkvarter.

700 mennesker er blevet evakueret fra et hotelkomples i Nairobi. DAI KUROKAWA

Mere end 16 timer efter de første meldinger om et angreb på et hotelkompleks i Kenyas hovedstad blev der her til morgen stadig hørt skud og eksplosioner fra området. Det skriver Al Jazeera.

Angrebet begyndte i går, da fire tungt bevæbnede mænd iført sort tøj, stormede dusitD2 – et bygningskompleks, som indeholder et hotel og flere kontorbygninger. Mændene har affyret skud og kastet flere granater.