Terrorfrygt presser britisk sundhedsvæsen

Mistro og vantro har bredt sig i det britiske sundhedsvæsen, efter det er kommet frem, at otte terrormistænkte var ansat på britiske hospitaler.

LONDON: Tilliden mellem læge og patient er en absolut ting. Et ubrydeligt bånd, en hellig forbindelse, der beror på troen på, at en læge er en person, der helbreder, et menneske, der har så stor respekt for menneskeliv, at vedkommende har viet sit liv til at bevare det. At passe på det.

Efterhånden som den britiske efterretningstjeneste, MI5, optrevler dele af den terrorcelle, der i weekenden planlagde at sprede død og rædsel i London og Glasgow, står det klart, at det ikke kun er briternes relative fornemmelse af sikkerhed, der har lidt et knæk. Britiske patienter og deres forhold til de 90.000 udenlandske læger, der arbejder i landet, er også under angreb, efter det er kommet frem, at alle otte mistænkte i terroranslaget, har forbindelse til sundhedsvæsenet. Syv var læger, mens en ottende arbejdede i et hospitalslaboratorium. Myndighedernes værste problem lige nu er, hvor mange flere der er af slagsen. Hvor mange læger har al-Qaedas rekrutteringsløjtnanter fået fat i?

»Vi er seriøst bekymrede for, at den celle, vi nu er i færd med at optrevle, ikke er enestående,« sagde en sikkerhedskilde til den britiske avis The Daily Express i går: »Vi frygter, at de allerede befinder sig i landet og bare venter på en ordre til at sprede død og terror.«

Omkring fire ud af ti britiske læger er uddannet i udlandet, og på grund af den store lægemangel er det ualmindeligt let for visum-ansøgere at springe forrest i køen i det britiske system. Arbejdsgiverne tjekker de udenlandske lægers medicinske evner med en række skriftlige og praktiske eksaminer, men der er ikke noget decideret baggrundstjek, som det eksempelvist sker med britiske læger, der skal aflevere en ren straffeattest. Og de færreste hospitaler undersøger en læges politiske eller religiøse overbevisning. Men i dr. B.A.s tilfælde havde hans arbejdsgiver The Royal Alexandra Hospital i Paisley i Skotland allerede en formodning om, at alt ikke var helt, som det skulle være.

Mødet med Djævlen
B.A., der er født i Storbritannien, men opvokset og uddannet i Irak, havde allerede inden terrorangrebet pådraget sig opmærksomhed, fordi han forsvandt i lange perioder fra sit arbejde, angiveligt for at bede og besøgte rabiate websider i arbejdstiden. Angiveligt var der en advarsel på vej for den forseelse.

Alene fra Irak er der i øjeblikket ansat knap 2.000 læger i det britiske sundhedssystem. I alt 6.000 kommer fra Mellemøsten. Ingen af dem er baggrundstjekket. Efterretningstjenesten arbejder nu med den teori, at al-Qaeda har set et hul i de britiske immigrationsregler for medicinsk personale og udnyttet det ved at placere en række terrorceller i landet, og at terroristerne bag weekendens angreb var personligt rekrutteret og udpeget af den irakiske leder af al-Qaeda, Abu Hamza al-Muhajir.

Premierminister Gordon Brown lovede i går, at der vil blive indført skrappere tjek af udenlandske læger, og at Storbritannien vil indlede et tættere samarbejde med en række nationer, så det bliver lettere at udveksle oplysninger om formodede terrorister eller personer med forbindelse til rabiate grupper.

En britisk præst, der arbejder for den anglikanske kirke i Bagdad, forklarede i går til avisen The Times, at han allerede i april fik en advarsel om, at Storbritannien og USA ville komme under fornyet terrorangreb. Advarslen faldt under en religiøs konference i Jordan og kom fra en mand i fyrrerne, der var rejst fra Syrien. Kanon Andrew White sendte straks advarslen videre til det britiske udenrigsministerium, men han gengav ikke den præcise ordlyd, der i dag kan få det til at løbe koldt ned af ryggen.

»De, der helbereder jer, vil slå jer ihjel,« sagde manden.

Andrew White sagde i går, at han havde det som om, han havde mødt Djævlen selv.