Terrorbekæmper i EU advarer: Danmark vil stå svækket

Retsforbeholdet står i stigende grad i vejen for dansk deltagelse i EUs kamp mod terror. Sådan lyder advarslen fra EUs antiterrorkoordinator. Forslaget til en særaftale om Europol er seneste eksempel.

Belgisk politi kan som politiet i de øvrige Europol-medlemslande hurtigt og effektivt trække på en række informationssystemer, som er yderst nyttige, når det gælder terrorbekæmpelse. Den mulighed vil dansk politi snart ikke have i fuldt omfang, og det bør bekymre danskerne, mener EUs terrorkoordinator. Foto: Asger Ladefoged Fold sammen
Læs mere

På intet område i EU søsættes der i øjeblikket flere tiltag end på retsområdet, hvor et stærkere samarbejde om kampen mod terror er en absolut topprioritet. Og med en forventet stigning i antallet af jihadister, der vender hjem til EU fra Syrien og Irak, bliver samarbejdet kun endnu vigtigere. Danmark vil imidlertid stå uden for en stor del af samarbejdet på grund af retsforbeholdet, der nu også medfører en særaftale om Europol med begrænsninger for dansk politi. Danmarks muligheder for at deltage i terrorbekæmpelsen svækkes således, siger EUs antiterrorkoordinator, Gilles de Kerchove, til Berlingske:

»Jo mere vi samarbejder og skaber en sikkerhedsunion, des to mere attraktivt er det at være en del af denne. Derfor vil det komme til at stå stadig mere klart for den danske befolkning, hvor stor en værdi der er i at droppe forbeholdet.«

Gilles de Kerchove, der siden 2007 har haft til job at styrke EU-landenes terrorindsats, peger især på tre områder, hvor EU er i færd med at styrke samarbejdet, og hvor Danmark helt eller delvist er ramt af retsforbeholdet.

For det første er EU ved at oprette et fælles register over flyrejsendes færden, kaldet Passenger Name Records (PNR), som vil være et vigtigt redskab med hensyn til at holde øje med potentielle terroristers færden ind og ud af EU. Danmark står som følge af retsforbeholdet uden for PNR-systemet, der vil indeholde oplysninger om kreditkort, rejsepartnere, rejsemål – herunder lande med velkendte træningslejre for terrorister – og andre brikker, der kan være relevante i det store puslespil, som terrorbekæmpelse typisk udgør.

»Det er vigtigt at implementere systemet så hurtigt som muligt, fordi krigere vender hjem fra Syrien og Irak, og de skal opdages,« siger Gilles de Kerchove.

Koordinatoren vurderer, at der i øjeblikket hersker en betydelig terrortrussel. Fordi offensiven mod Islamisk Stat medfører, at terror­organisationen har behov for at vise, at den stadig udgør en trussel, og fordi der stadig menes at være 2.500 europæiske statsborgere, der kæmper for Islamisk Stat i Syrien og Irak.

Nyt supersystem i støbeskeen

For det andet arbejder EU på et IT-system, hvor myndigheder med blot en enkelt søgning skal kunne søge på personer i alle relevante databaser. Med andre ord skal politiet, hvis det får en potentiel terrorist i søgelyset, ikke bruge tid på opslag i adskillige databaser som eksempelvis Europol Information System (EIS), Schengen Information System, Visa Information System, Eurodac over fingeraftryk, Interpols database over stjålne og tabte rejsedokumenter og ECRIS-systemet for udveksling af straffeattester. I stedet skal politiet altså kunne søge i alle databaser ved hjælp af én kommando. Og handle tilsvarende hurtigt.

»Det vigtigste på vores bord overhovedet er måske at få databaserne til at tale sammen. Vi kigger på, hvordan vi kan bruge databaserne, der er skabt over de seneste 15 år, mere samlet. Dette er vigtigt, fordi man ikke har tid til at åbne syv databaser, når der står 5.000 personer på en græsk ø. Vi har brug for én søgefunktion,« forklarer Gilles de Kerchove.

Og bekymringen fra EUs antiterror-koordinator er velbegrundet, mener Lars Bo Langsted, juraprofessor ved Aalborg Universitet.

»Selvfølgelig risikerer Danmark at stå mere alene, fordi det bliver sværere at få adgang til oplysninger, som de andre lande meget hurtigt kan få,« siger Lars Bo Langsted og tilføjer:

»Vi bliver ikke hægtet helt af, fordi der altid vil være et samarbejde mellem venligtsindede lande om terrorbekæmpelse. Men det bliver ikke så gnidningsfrit som i dag.«

Med den særaftale om Europol, der er på bordet, er det udelukket, at Danmark kan få direkte søgeadgang til Europols enorme EIS-database, som Rigspolitiet alene sidste år brugte flere end 91.000 gange – svarende til 250 gange om dagen. I stedet skal søgningen gå gennem et hold af forbindelsesofficerer, og dermed er det også ganske usikkert, om Danmark vil kunne få mulighed for at bruge et nyt supersystem med adgang til alle databaserne i fremtiden.

Rammen for en Europol-aftale, som statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) på torsdag vil diskutere med partilederne, vil også sætte Danmark uden for døren, når Europols rolle i kampen mod terror styrkes de kommende år.

»Endelig skal vi udvikle, hvordan vi kan bringe politi og efterretningstjenesterne tættere på hinanden, og her undersøger Europols nye antiterrorcenter og EU-landenes antiterrorgruppe for efterretningstjenesterne nu fælles projekter,« oplyser de Kerchove.

Han så meget gerne, at Danmark var fuldt med i al EUs terrorbekæmpelse, herunder et fuldt medlemskab af Europol, fordi der står stor respekt om kvaliteten af dansk politi- og efterretningsarbejde. Men de Kerchove understreger, at dette kun kan være op til danskerne at bestemme, og at sidste års nej til at ændre retsforbeholdet ved folkeafstemningen nødvendigvis sætter begrænsninger.

»Der er grænser for, hvor meget lovgivningen kan vrides. Det er en uheldig situation, fordi Danmark leverer mere, end der kan forventes, og mere end nogle lande, som er større end Danmark. Politiets Efterretningstjeneste betragtes internationalt som effektiv, og Danmark har taget flere initiativer i både EU og FN – for eksempel er danske eksperter stærke i bekæmpelse af terrorfinansiering.«

Betydningen af at være med i Europol kan ifølge de Kerchove også aflæses klart af, at Storbritannien – der i modsætning til Danmark har en tilvalgsordning, så længe landet er medlem af EU – har tilvalgt det nye Europol, selv om det er politisk vanskeligt i Storbritannien at vælge »mere EU« på et tidspunkt, hvor landet er på vej ud af det europæiske fællesskab.

»Det bedste for Danmark ville være en tilvalgsordning,« siger de Kerchove med reference til den mulighed, som et flertal stemte nej til ved sidste års folkeafstemning.

Han fremhæver dog, at Danmark som et Schengen-land vil have mulighed for at være med i to nye vigtige databaser: ETIAS-systemet, der som det amerikanske ESTA på forhånd skal screene dem, der kan rejse ind i Schengen uden visum, samt Entry/Exit-databasen der skal fortælle, hvis de tilladte tre måneder med et Schengen-visum overskrides.