»Terrorangrebene har gjort det til en større udfordring at sælge budskabet om, at tortur ikke kan retfærdiggøres«

Kampen mod tortur møder modstand i Tunesien på grund af de seneste terrorangreb i landets hovedstad og i badebyen Sousse. Menneskerettighedsorganisationer, advokater og anklagere er kommet på overarbejde.

Menneskerettighedsadvokaten Saida Akremi frygter, at der vil blive skruet op for torturen i de tunesiske varetægtsfængsler efter de mange terrorangreb i det uroplagede land det seneste år. Den 58-årige kvinde har ligesom mange af sine klienterne været tilbageholdt og fået tæv af sikkerhedsstyrkerne.
Læs mere
Fold sammen

TUNIS. Saida Akremi undskylder, at hun er sen på den, da hun dukker op til aftalen på sit beskedne advoktatkontor i en engang statelig, men nu ramponeret ejendom i den centrale del af den tunesiske hovedstad, Tunis. Hun var pludselig nødt til at besøge en af sine klienter, der er varetægtsfængslet i en terrorsag, forklarer hun.

Som alle andre i det tunesiske retsvæsen har Saida Akremi ekstra meget af se til for tiden på grund af de seneste måneders store terrorangreb i Tunesien.

Ifølge indenrigsministeriet blev 17.000 personer arresteret alene i november, og mens omkring 1.000 af sagerne vedrører røveri og narkotika, er det store flertal af de tilbageholdte blevet arresteret efter en mere flydende forordning om såkaldte »eftersøgte personer«.

»Min klient er mistænkt for at støtte terroristerne, fordi han har »liket« et opslag på Facebook, hvor det seneste terroranslag hyldes,« forklarer Saida Akremi.

Der er tale om en 21-årig mand, der er elitestudent på universitetet, og som ifølge sin advokat aldrig har været på kant med loven.

»Indtil videre har han været tilbageholdt i de 15 dage, som politiet højst kan tilbageholde en mistænkt. Nu er han så blevet overført til en særlig varetægt, der kan vare i op til 14 måneder,« forklarer Saida Akremi roligt og fattet, som om hun blot videreformidler en bageopskrift.

Den 58-årige kvinde har da også oplevet lidt af hvert i sin 31 år lange karriere som menneskerettighedsadvokat i et land, der indtil for fem år siden var underlagt et repressivt regime med den nu landflygtninge præsident Ben Ali ved roret.

Som sine mange klienter har Saida Akremi selv været tilbageholdt og fået tæv af sikkerhedsstyrkerne, og efter de tre store terrorangreb, der har ramt Tunesien i løbet af det seneste år, kan hun konstatere, at politivolden desværre er taget til i styrke trods Tunesiens overgang til demokrati efter revolutionen under det såkaldte Arabiske Forår i 2010-2011.

»Politiet er blevet mere brutalt efter det seneste angreb, hvor det var deres egne kolleger, terroristerne gik efter,« siger Saida Akremi med henvisning til terroranslaget den 24. november, hvor en selvmordsbomber – angiveligt med tilknytning til terrororganisationen Islamisk Stat – dræbte 12 medlemmer af præsidentgarden midt i det travle Tunis.

Saida Akremi frygter derfor, at der nu vil blive skruet op for torturen i de tunesiske varetægtsfængsler – også selv om landets nye regering både i ord og gerning tager afstand fra fortidens brutale afhøringsmetoder. I hvert fald kan hun konstatere, at hendes 21-årige klient er blevet fysisk mishandlet i fængslet.

»Han har vist mig mærkerne efter torturen, og et særligt panel af dommere, som vi har her i Tunesien, har fastslået, at der er grundlag for at rejse en klagesag mod de involverede politifolk,« forklarer Saida Akremi, som også er præsident for en organisation, der blev oprettet under det tidligere regime for at støtte de politiske fanger.

Tortur er et ineffektivt redskab

Problemerne med at få udryddet torturen i Tunesien bekræftes af flere andre af landets menneskerettighedsorganisationer, blandt andet Nebras, der er Tunesiens første rehabiliteringscenter for torturofre.

»Terrorangrebene har gjort det til en større udfordring at sælge budskabet om, at tortur ikke kan retfærdiggøres, og at det ikke er et effektivt redskab i efterforskningen, fordi man ikke kan stole på oplysninger, der er indsamlet ved hjælp af tortur,« siger Malek Lakhoua, som er læge og direktør i Nebras, hvor torturofre uden betaling tilbydes et tværfagligt behandlingsforløb, der gennemføres af tunesiske eksperter.

Ud over behandling gennemfører Nebras, der blev etableret for et år siden efter et tæt parløb med den danske organisation DIGNITY - Dansk Institut mod Tortur, også oplysningskampagner om tortur. Blandt andet ved hjælp af radiospots.

»Vi træner desuden politiet i at undgå tortur, men det kræver tid og tålmodighed,« siger Malek Lakhoua fra Nebras, der får pæne ord med på vejen af den tunesiske sundhedsminister, Said Aidi.

»Rehabilitering af torturofre er vigtig, også for samfundet som sådan. Vi befinder os i en svær periode med terror og beskyttelse af menneskerettighederne,« siger ministeren.

Men hvad siger du til de kræfter – herunder politiets fagforeninger – der meget aktivt argumenterer for, at sikkerhed, ikke rettigheder, må have forrang nu?

»Vi ved godt, at der ikke alene her i Tunesien, men også i flere andre lande er stemmer, der prøver at retfærdiggøre torturen med terrorismen. Men vores holdning er helt klar: Tortur vil forstærke risikoen for terror,« fastslår Said Aidi.

Ikke længere systematisk

Det kan Lotfi Sayhi, der stadig har ar efter den tortur, han som politisk fange blev udsat for i 1980erne og 1990erne, ikke være mere enig i.

»Torturen er ikke længere systematisk, som den var under Ben Alis regime. I dag er der ingen direkte ordre om at torturere fra indenrigsministeriet. Men politiet udøver stadig vold for at få informationer ud af folk – informationer, som de ikke kan stole på. Jeg kender mange, der er blevet fængslet uden at have gjort noget, men som blev falsk angivet under tortur,« siger den 55-årige Lotfi Sayhi, som efter revolutionen har stiftet organisationen Voix de l’Homme til støtte for landets torturofre.

I det store, hvide domhus, der trænger lige så meget til vedligeholdelse, som landets dommere og anklagere trænger til ressourcer, peger Nizar Chouk, som er en overbebyrdet efterforsker i den tunesiske anklagemyndighed, på endnu et problem:

»Terroristerne øver sig i at blive afhørt, så de ikke kommer til at afsløre noget,« forklarer Nizar Chouk, der i en terrorthriller ville være perfekt i rollen som en topengageret, nærmest manisk kriminalkommisær.

»Efter terrorangrebene arbejder vi ofte til midnat, og det bliver kun til det her,« siger han og peger på den halvt fyldte kaffekop og pakken med cigaretter, som han tænder en mere af.

Berlingske var inviteret til Tunesien af DIGNITY - Dansk Institut Mod Tortur og organisationens samarbejdspartnere.