Terror og lovgivning – et uddrag af hændelser, sager og lovstramninger siden 9/11 2001

Læs mere
Fold sammen

11. september 2001: Terrorangreb på USA. Flykaprere fra al-Qaeda flyver to fly ind i World Trade Center i New York, der styrter i grus, og et tredje kapret fly rammer det amerikanske forsvarsministerium Pentagon i Washington. Knap 3.000 mennesker mister livet.

Juni 2002: Et flertal i Folketinget (V, K, DF, R og S) vedtager Terrorpakke I, der bl.a. gennemfører FNs Sikkerhedsråds resolution om bekæmpelse af terrorisme fra 2001. Helt konkret betyder lovpakken eksempelvis, at der indføres en ny terrorismebestemmelse i straffeloven, og at der indføres et forbud mod at finansiere terrorisme. Samtidig får politiet en række nye beføjelser: De kan lave såkaldt dataaflæsning, hvor de tapper alle aktiviteter på en computer, og de får mulighed for på en enkelt dommerkendelse at foretage flere hemmelige ransagninger. Det besluttes også, at udlændinge kan udvises administrativt, hvis PET vurderer, at de udgør en sikkerhedsrisiko.

Fold sammen
Læs mere

11. marts 2004: Terrorangreb i Madrid. En al-Qaeda-inspireret gruppe sprænger ti bomber i tre morgentog. Angrebet koster 191 menneskeliv.

Fold sammen
Læs mere

7. juli 2005: Terrorangreb i London. En gruppe udløser fire bomber i offentlige transportmidler. 52 mennesker bliver dræbt.

Oktober 2005: Den såkaldte »Glostrup-sag« tager sin begyndelse, da to mænd bliver anholdt med sprængstof i Sarajevo i Bosnien, og politiet anholder en række personer i Danmark. Sagen munder ud i, at 17-årige Abdul Basit Abu-Lifa i 2007 bliver idømt syv års fængsel for forsøg på terror.

Efteråret 2005: En tværministeriel arbejdsgruppe, nedsat af regeringen, kommer med 49 konkrete anbefalinger til at styrke indsatsen og beredskabet mod terror. Det fører bl.a. til, at regeringen udarbejder en handlingsplan for terrorbekæmpelse.

Fold sammen
Læs mere

Januar 2006: Tøjfirmaet Fighters+Lovers bliver tiltalt for terrorstøtte, fordi de sælger tøj til fordel for grupperne FARC i Columbia og palæstinensiske PFLP, der begge står på EUs terrorliste. Fighters+Lovers fremfører offentligt, at de ønsker at teste terrorlovgivningens rækkevidde. De syv tiltalte frifindes i byretten, men i 2008 bliver seks af dem dømt i landsretten og får mellem 60 dage og seks måneders betinget fængsel.

Juni 2006: Et flertal i Folketinget (V, K, DF og S) vedtager Terrorpakke II, der bl.a. bygger på Europarådets konvention om forebyggelse af terrorisme. Lovpakken indebærer eksempelvis, at paragraffer om hvervning til og oplæring i terror bliver indskrevet i straffeloven. Samtidig udvides politiets adgang til telefonaflytning, der bliver indført regler for datalogning, og PET får udvidet adgang til at indhente oplysninger fra andre forvaltningsmyndigheder, hvis det vurderes at få betydning for forebyggelse og efterforskning af terror.

Fold sammen
Læs mere

September 2006: Den såkaldte »Vollsmose-sag« begynder, da PET gennemfører en omfattende anholdelsesaktion i Odense-bydelen. Sagen ender med, at tre mænd bliver idømt fra fem til tolv års fængsel for forsøg på terror.

September 2007: »Glasvej-sagen« begynder med en omfattende anholdelsesaktion på en række adresser i københavnsområdet. På Glasvej i NV-kvarteret finder politiet færdigproduceret TATP-sprængstof. To unge mænd bliver senere idømt lange fængselsstraffe for forsøg på terror. Retten finder det desuden bevist, at den ene, 23-årige Hammad Khürshid, har været i træningslejr i Waziristan og har forbindelse til al-Qaeda.

Fold sammen
Læs mere

Februar 2008: To tunesiske mænd bliver anholdt af PET, mistænkt for at have planlagt et attentat mod Muhammed-tegner Kurt Westergaard. De bliver administrativt udvist, men Flygtningenævnet afgør, at de ikke kan sendes tilbage, og derfor er de på tålt ophold. Den ene tuneser rejser frivilligt fra Danmark, den anden klager over afgørelsen, og flere år efter underkender Højesteret udvisningen med henvisning til, at PET ikke har ført tilstrækkeligt bevis.

December 2008: Som del af finanslovsforhandlingerne hastevedtager et smalt flertal i Folketinget (V, K og DF) den såkaldte »Tuneserlov«. Loven indskrænker bevægelsesfriheden for udlændinge på tålt ophold ved eksempelvis at indføre melde- og opholdspligt i Center Sandholm. Flere juridiske eksperter vurderer, at loven er »grundlovsstridig«.

Oktober 2009: Amerikansk politi anholder en mand, David Headley, der tidligere har været i Danmark for bl.a. at videofilme ved Jyllands-Postens lokaliteter. Han bliver senere dømt i USA for at planlægge et terrorplot mod Danmark i samarbejde med bl.a. top­terroristen Ilyas Kashmiri.

Januar 2010: 28-årige Muhudiin Mohamed Geele trænger ind i tegner Kurt Westergaards hjem i Aarhus med en økse og en kniv, men tegneren når at forskanse sig i sit sikkerhedsrum. »Øksemanden« kobles til den somaliske terrororganisation al-Shabaab, og han bliver senere idømt ti års fængsel for terror.

Fold sammen
Læs mere

September 2010: Tjetjensk-belgiske Lors Doukaiev sprænger en mængde TATP på et kældertoilet på Hotel Jørgensen i København. Han bliver senere idømt tolv års fængsel for forsøg på terror ved at være i gang med at fremstille en brevbombe, der skulle sendes til Jyllands-Posten.

Efteråret 2010: Efter længere tids pres gennemfører Justitsministeriet en evaluering af både terrorpakke I og II. Kun Politiet, PET og Rigsadvokaten kommer med input til evalueringen, der konkluderer, at terrorlovgivningen fungerer fint. Det afføder kras kritik fra både politikere, NGOer og juridiske eksperter, der efterlyser en grundigere og mere detaljeret evaluering.

December 2010: PET stormer en lejlighed i Herlev og anholder tre svenske mænd med våben og plasticstrips. En fjerde mand anholdes i Sverige, og de bliver senere alle idømt tolv års fængsel for forsøg på terror ved at have planlagt et angreb på JP/Politikens Hus på Rådhuspladsen.

September 2011: SRSF-regeringen fastslår i sit regeringsgrundlag, at der vil blive nedsat et udvalg, der skal vurdere de hidtil anvendte redskaber i terrorbekæmpelsen samt terrorberedskabets effektivitet og omkostninger. Intentionen gentages i regeringens terrorredegørelse i maj 2014, men udvalget er endnu ikke nedsat.

August 2014: Radikales Morten Østergaard, på det tidspunkt skatteminister, annoncerer på partiets sommergruppemøde, at regeringen vil have en kommission til at undersøge, om kampen mod terror har haft konsekvenser for retssikkerheden. Der er endnu ikke udfærdiget et kommissorium.

Fold sammen
Læs mere

December 2014: »Boghandleren fra Brønshøj«, Sam Mansour, bliver i byretten idømt fire års fængsel for terrorpropaganda, men undgår at få frataget sit danske statsborgerskab. Rigsadvokaten anker dommen til landsretten.

Fold sammen
Læs mere

Januar 2015: Terrorangreb i Paris. Bevæbnede mænd, der angiveligt er på opgave for al-Qaeda i Yemen, trænger ind på redaktionen på det satiriske ugeblad Charlie Hebdo. Senere gennemføres to gidseltagninger. 17 uskyldige mennesker og tre formodede terrorister, herunder Cherif og Said Kouachi, mister livet.Politikere fra flere partier lufter offentligt tanker om lovtiltag, stramninger, nye redskaber og flere ressourcer til politiet og PET. Flere tiltag har dog allerede været diskuteret tidligere. Der bliver bl.a. talt om at fratage potentielle Syrienskrigere deres pas, om politiværktøj til at genkende nummerplader, om udvidet adgang til flypassager-lister. Justitsminister Mette Frederiksen (S) understreger i forbindelse med et møde med de europæiske justitsministre, at der ikke er nogen »bagkant« for, hvor langt man vil gå i terrorbekæmpelsen. Andre politikere advarer imidlertid også om at lave lovgivning i hastværk, mens terrorfrygten raser.