Terror mod USA-ambassade

USA's ambassade i Grækenlands hovedstad, Athen, ramt af en granat. Venstreorienteret gruppe siger, den står bag attentatet.

USA's ambassade i Athen her til morgen, hvor vinduerne er smadret. Fold sammen
Læs mere

Tidligt fredag blev den amerikanske ambassade i Grækenlands hovedstad, Athen, ramt af en kraftig eksplosion. En venstreorienteret gruppe, der kalder sig "Revolutionær Kamp", hævder, at den står bag

attentatet.

- Vi har modtaget en eller to anonyme telefonopkald, hvor gruppen Revolutionær Kamp, siger, at den stod bag angrebet på den amerikanske ambassade, sagde Grækenlands indenrigsminister Byron Polydoras.

Ingen kom noget til ved eksplosionen, ifølge lokale kilder.

Græsk politi har spærret gader omkring ambassaden af, hvilket har medført trafikkaos i området.

- Der ser ikke ud til at være sket stor skade på bygningen, og antiterrorkorpset er i gang med deres undersøgelser, siger en ansat på ambassaden.

En anden talsmand for politiet i den græske hovedstad siger, at granaten blev affyret fra en bygning over for ambassaden, hvor den havnede på tredje sal i et toilet.

Andre kilder siger dog, at granaten blev affyret af to mænd på motorcykel.

Græsk politi ser med stor alvor på sagen. De menes, at den amerikanske ambassadør har sit arbejdsværelse netop på tredje sal i ambassadebygningen Den amerikanske ambassade i Athen er en af de skarpest bevogtede bygninger i byen.

/ritzau/Reuters