Terror i Europas hjertekule

Selv om vi var advaret, skete det igen. Terroristerne førte krig midt i Europa – og eksperterne advarer om, at vi er nødt til at indstille os på yderligere angreb i storbyerne.

Rødt, gult og sort: Terrorister har bundet de to hovedstæder Paris og Bruxelles sammen i et skæbnefællesskab, og tirsdag aften lyste Eiffeltårnet op i de belgiske farver som en solidarisk fransk hilsen til de terrorramte naboer. Foto: Philippe Wojazer/Reuters Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

BERLIN: Erkendelsen af vores begrænsede muligheder for at standse terroristerne er noget af det mest uhyggelige ved tirsdagens terrorangreb i Bruxelles.

Belgien var advaret og i højeste beredskab, men terroristerne slog til alligevel.

Efter fredagens anholdelse af den eftersøgte terrorist Salah Abdeslam fik myndighederne nys om et forestående terrorangreb. Landet befandt sig i alarmberedskab. Siden terrorangrebet i Paris i november har de belgiske myndigheder under gentagne razziaer forhørt og arresteret militante jihadister i Bruxelles-ghettoen Molenbeek.

Alligevel lykkedes det terrorister, der angiveligt er forbundet med Islamisk Stat, at dræbe mindst 30 mennesker og såre langt over 200 andre i et koordineret angreb på lufthavnen og metrosystemet i Bruxelles.

»Det var en apokalypse«, siger øjenvidnet Samir Derrouich, der arbejder i Restaurant Autogrill i lufthavnen i Bruxelles, til den tyske avis Die Welt.

Men terrorangreb i Bruxelles er netop ikke dommedag; det er endnu et kapitel i fortællingen om et Europa, der siden 2004 har været mål for den internationale jihad.

Fra terrorangrebet i Madrid 2004 og frem til gårsdagens blodige terrorangreb i Bruxelles er det blevet stadigt mere rædselsvækkende klart, at de europæiske efterretningstjenester trods udvidede beføjelser ikke helt kan forhindre jihadister i at udføre spektakulære angreb med både symbolske og konkrete konsekvenser for vores samfund.

Det er en nedslående erkendelse, der får førende eksperter i terrorisme til at forvente, at terrorgruppen i den nære fremtid vil forsøge at udføre yderligere angreb på europæiske storbyer.

»Der er uden tvivl tale om en advarsel til europæiske ledere, og der kan meget vel være mere på vej. Islamisk Stat har ved gentagne lejligheder udsendt erklæringer om, at man ikke vil udvise nåde over for lande, der støtter USA og kæmper mod gruppen«, siger Natasha Underhill, der forsker i mellemøstlig terrorisme ved universitetet i Nottingham Trent, til avisen Independent. »Der hersker meget lidt tvivl om sandsynligheden for yderligere angreb i Europa,« siger Underhill.

»Ikke blot understreger de nye angreb nok engang den belgiske sikkerhedstjenestes specifikke svagheder, men også hvad efterretningseksperter omtaler som Europas sandsynligvis permanente sårbarhed over for terrorisme i en tid, der er præget af nemme rejsemuligheder og kommunikation og øget militant beredskab,« skriver New York Times.

I dag Belgien, i morgen Europa?

I de europæiske hovedstæder er sorgen og solidariteten med Bruxelles ledsaget af en voksende vrede.

I timerne efter angrebene har ledende europæiske politikere blæst til angreb mod terroristerne.

»Vi er i krig, og vi vil handle herefter«, lød reaktionen fra den franske præsident Hollande.

En tilsvarende vurdering af situationen kom fra den tyske europaparlamentariker Elmar Brok: »Vi oplever her en ny form for krig, midt i vores byer,« sagde den tyske politiker til avisen Bild.

Hvordan denne krig rent faktisk skal føres mest effektivt på et tidspunkt, hvor Europa vakler under manglen på politisk enighed er et pivåbent spørgsmål.

Set fra den anden side af Atlanten har Europa blottet sin bløde bug over for den islamistiske terror.

Før som nu vil de vestlige efterretningstjenester stå over for en kolossal udfordring med at indhente informationer og udbygge deres netværk i de mest radikale kredse, men noget tyder på, at der er alvorlige mangler i den hidtidige model.

Den tyske terrorismeekspert Guido Steinberg beklager ligefrem, at der tilsyneladende findes »store huller« i den belgiske efterretningstjenestes arbejde.

Den norske sikkerhedsekspert Thomas Hegghammer medgiver, at der er tale om store problemer i Belgien, men understreger samtidigt, at Belgien ikke er det eneste europæiske land med efterretningsmæssige udfordringer.

»I dag er det Belgien, men en lignende situation kunne finde sted et andet sted,« siger Hegghammer til nyhedsbureauet AFD.

Mens terrorangrebet i Bruxelles vidner om et dysfunktionelt europæisk sikkerhedsapparat, har de blodige hændelser også potentiale til at spalte et Europa, der i forvejen har meget vanskeligt ved at blive enige om det europæiske samarbejde, herunder naturligvis den ømfindtlige debat om flygtninge, islam og multikulturalisme.

Når det gælder hensynet til effektivt efterretningsarbejde, er de europæiske demokratier derfor af flere forskellige grunde tvunget til at stille sig selv en række afgørende og smertefulde spørgsmål, der indebærer særdeles vigtige overvejelser om forholdet mellem sikkerhed og frihed i terrorens tidsalder.

»Flere vesteuropæiske regeringer vil sandsynligvis snart annoncere ny national sikkerhedslovgivning, øget kontrol med hjemvendte kombattanter fra konflikter i Mellemøsten og Nordafrika, såvel som øget deling af efterretninger med nabolande«, skriver tænketanken Stratfor i en analyse af terrorangrebets politiske konsekvenser.

Det åbne samfund

Europa har nylige historiske erfaringer med terror. I halvfjerdserne var det Rote Armee Fraktion og de italienske kommunister i De Røde Brigader, der med vold og magt spredte død og ødelæggelse i Europa.

Også dengang var det en overordnet ideologi, modstanden mod kapitalismen, der forenede de radikale terrorister og ansporede dem til at angribe det liberale demokrati og dets statslige institutioner. I sidste ende besejrede Italien og Vesttyskland dog de kommunistiske terrorister.

I disse år er det jihadister, der med henvisning til Koranen og drømmen om et verdensomspændende kalifat alle forhåndenværende midler søger at svække de europæiske demokratier.

Noget tyder på, at vi må indstille os på yderligere angreb:

»Vi befinder os i en tilstand af strukturel sårbarhed,« siger Philippe Hayez, tidligere ansat i den franske efterretningstjeneste, til New York Times.

»Sådan er demokratiet. Det er et åbent samfund. Der vil altid være risici.«