»Telegram fra Kreml«: Russisk oppositionsleder lover Putin kamp til stregen

Retslig reprise udelukker Putin-modstander fra at opstille til præsidentvalg.

RUSSIA-POLITICS-OPPOSITION-COURT-NAVALNY
Russian opposition leader Alexei Navalny (C) talks to the media during a hearing at Moscow's Lyublinsky district court on May 13, 2015. Moscow court hears an appeal by the Russian prison service to jail protest leader Alexei Navalny, who is currently under conditions of a suspended sentence after being convicted of embezzlement in 2009. AFP PHOTO / ALEXANDER NEMENOV Fold sammen
Læs mere
Foto: ALEXANDER NEMENOV

Han havde set det hele før. Det var samme retssal, samme advokater og samme anklager. Også dommen var den samme: Skyldig.

Domsafsigelsen i den russiske provinsby Kirov onsdag eftermiddag overraskede mindst af alle hovedpersonen på anklagebænken, den russiske oppositionspolitiker Aleksej Navalnyj.

Selv den alenlange begrundelse for dommen lignede ord for ord den, der blev læst op af dommeren i samme retslokale for snart fire år siden.

»Han gentager endda de samme fejl,« jokede Aleksej Navalnyj i en pause under den timelange domsafsigelse.

Dommen - fem års betinget fængsel for bedrageri - er ikke desto mindre en alvorlig sag for Ruslands mest populære Putin-modstander. Hvis den stadfæstes, er Aleksej Navalnyj - selvom han ikke skal i fængsel - udelukket fra det russiske præsidentvalg om 13 måneder.

»Det, vi ser, er et telegram fra Kreml om, at de ikke ønsker at lade os stille op ved valget. Sådan fører de valgkamp,« sagde han efter dommen til tv-stationen Dosjd.

Stod i spidsen for protester mod Putin

Dommen er blot seneste runde i en årelang juridisk boksekamp mod oppositionslederen. Navalnyj sidder på anklagebænken i en perlerække af sager, der ifølge oppositionen er en politisk motiverede.

Den 40-årige jurist og korruptionsjæger blev landskendt, da han i 2011 og 2012 stod i spidsen for en række demonstrationer mod valgsvindel og mod Vladimir Putin.

»Putin er en tyv,« råbte han fra talerstolen, hvorfra han anklagede den russiske leder for korruption og magtbrynde.

Den bramfri stil gav genlyd. Trods næsten total udelukkelse fra de statslige medier vandt Navalnyj over en halv million stemmer ved borgmestervalget i Moskva i 2013.

Få måneder senere slog myndighederne tilbage. Navalnyj blev idømt fem års fængsel for angiveligt at have fusket med priser på tømmer, mens han arbejdede som rådgiver for guvernøren i Kirov tilbage i 2009.

At retssagen blev dirigeret fra højeste sted blev dog tydeligt illustreret få timer senere. Dommen udløste nemlig nye, talstærke demonstrationer i Moskva, og mindre end døgn efter blæste Kreml til retræte. Dommen blev gjort betinget, så Navalnyj alligevel ikke skulle i fængsel.

I fjor høstede han endnu en sejr, da den Europæiske Menneskeretsdomstol fandt, at retsagen havde været i strid med basale retsprincipper. Den russiske domstols forståelse af bedrageri »ikke er til at skelne fra almindelig kommerciel aktivitet,« lød det i dommen.

Men dermed var den juridiske kispus kun lige begyndt. Nu skulle hele sagen gå om ved samme domstol, mente Ruslands højesteret.

Som sagt, så gjort. I de seneste uger er sagen blevet genopført med næsten nøjagtigt de samme argumenter, advokater, anklagere og resultat. Ifølge oppositionen en grotesk parodi på en opfyldelse af afgørelsen fra menneskeretsdomstolen.

Det vigtigste mål for myndighederne er imidlertid sikret. Selv om Navalnyj ikke skal i fængsel, er han som dømt nu igen udelukket fra at opstille ved præsidentvalget.

Tyndet ud i oppositionens rækker

Den nye retssag illustrerer imidlertid også, hvor hastigt russisk politik har ændret sig siden 2013.

Dengang rejste ledende oppositionspolitikere som Boris Nemtsov og Ilja Ponomarjov til Kirov for at støtte Navalnyj. I dag er Nemtsov myrdet, Ponomarjov er flygtet til USA, og Navalnyjs bror er blevet fængslet. Denne gang måtte Aleksej fægte alene.

Ikke desto mindre ser Kreml ham fortsat som en trussel.

Med sin kampagne mod korrupte magthavere kombineret med slagord om begrænsning af indvandring appellerer Navalnyj langt bredere end de øvrige storbyliberale oppositionspolitikere. I modsætning til Kremls nyimperalistiske nationalisme, slår Navalnyj for en nationalstatslig kurs med skarp kritik af Putin-regeringens eventyr i nabolandene.

Den betingede dom illustrerer, at magthaverne har svært ved at håndtere dén særlige cocktail. På den ene side ønsker de inderligt at lukke munden på ham forud for valget i marts 2018. På den anden frygter de at gøre ham til politisk martyr, hvis han sættes bag tremmer.

Populære slagord

Netop det spil kan Navalnyj til fingerspidserne. Kort før dommen - i det juridiske lufthul, mens den gamle dom var annulleret - erklærede han sit kandidatur til præsidentposten. Han åbnede et kampagnehovedkvarter i Skt. Petersborg og begyndte at indsamle underskrifter.

Torsdag meddelte han, at han vil anke den seneste dom og kæmpe for sin ret til at opstille. Trods næsten uafbrudt modgang er han overbevist om, at han har tiden på sin side, sagde han i et interview med Berlingske i 2011.

»Ellers ville jeg ikke lave dette arbejde. Jeg tror ikke på, at russere adskiller sig fra finner, danskere eller tyskere. Russerne er fuldstændig europæiske, og jeg ønsker bare, at Rusland bliver et almindeligt europæisk land,« sagde han.

Politikere fra Vladimir Putins parti har svaret igen med krav om omgående at lukke Navalnyjs kontor i Skt. Petersborg.

Oppositionspolitikeren har »hverken juridisk eller moralsk ret til at deltage i noget som helst valg,« sagde Vitalij Milonov fra det regerende parti til nyhedsprogrammet Vesti på statsligt tv.

Simon Kruse er Berlingskes korrespondent i Rusland