Ted Cruz: Manden der går med Gud

Den lynende begavede men venneløse Ted Cruz vinder stadig flere stater og udfordrer Donald Trump. Netop på grund af Trump, kan Cruz gå hen og blive Republikanernes endelige kandidat.

Når Ted Cruz måske bliver spiselig for Republikanerne, så er årsagen Donald Trump. Partiet tror på, at Cruz trods alt kan tæmmes politisk. Det mener man ikke, at Trump kan. Fold sammen
Læs mere

WASHINGTON: Ingen kan tilsyneladende fordrage den republikanske præsidentkandidat Ted Cruz. Eller rettere – næsten ingen. At forsøge at dykke ned i hans for- og nutid er som en rejse ind i venneløst land. Få, der har været tæt på ham, giver udtryk for, at de kan lide ham. Hans senatorkolleger i Det Republikanske Parti har ikke støttet ham – ikke én eneste. Hans medstuderende fra tiden på Princeton kalder ham »skræmmende«. Han er ikke alene arrogant, men taler også ned til folk – især dem som han skal forsøge at overbevise om en sag, han brænder for.

Helt tilbage til collegetiden rapporteres der om, at dem, der skulle dele værelse med ham, flygtede efter få dage i selskab med den ulidelige, men højt begavede Cruz, som konstant doserede sin nationalisme på en måde, som kun nye immigranter gør.

Cruz var mere amerikansk end nogen. Han troede på Gud mere end nogen anden. Han troede på den amerikanske forfatning mere end nogen anden. Og han troede på den amerikanske exceptionalisme mere end studiekammeraterne.

»Da jeg mødte ham første gang, læste han en bog, der stillede spørgsmålet: »Var Karl Marx en satanist?«. Jeg tænkte, hvem i alverden er han,« fortæller studiekammeraten Craig Mazin til The Daily Beast.

Ingen kan komme uden om, at der sidder et usædvanligt godt hoved på Rafael Edward Cruz – manden der måske står til at blive Det Republikanske Partis præsidentkandidat, hvis det i øvrigt lykkes for partiets ledelse af få gjort Trump til en parentes. Det bliver ikke let, men en række sejre ved primærvalget i den seneste tid til Cruz betyder, at han stadig er med i kapløbet frem til partikonventet i juli, hvor det endelige slag skal stå.

Helt tilbage til Cruz’ tid i High School var han klassens absolut klogeste dreng, der scorede de højeste karakterer, når man øvede sig i retorik. Cruz kunne det med ord – ingen kunne slå ham i ordueller. Men venneløs, det var han på nær nogle ganske få, som var tiltrukket af den lidt nørdede, men samtidig lynende begavede søn af en amerikansk mor og en cubansk indvandrer.

En af de få nære venner fra Princeton og senere på jurastudiet på Harvard, David Panton, har til The Daily Beast udtalt, at Cruz var en venlig og omsorgsfuld ven. De to fulgtes ad ikke alene i på universiteterne, men havde også en fælles interesse for politiske debatter. Begge lå i toppen i 1992 som collegedebattører. Panton nummer to. Cruz nummer et.

Noget tyder på, at talegaverne på det seneste har klaret mange problemer for Cruz. Partiet flirter med tanken om at tage ham ind i varmen for at undgå Trump. I forgårs antydede senator fra South Carolina, Lindsey Graham, at af to onder ville han vælge Ted Cruz.

»Det er bedre at få en konservativ republikaner end én, der overhovedet ikke ved, hvad konservatisme er,« sagde Graham til flere medier, da det stod klart, at det bliver mere og mere svært at tro på, at en af de mere etablerede har muligheden for at få kandidaturet.

Republikanerne giver Cruz skylden

Den 45-årige dybt religiøse Ted Cruz har gjort lynkarriere efter sin juridiske embedseksamen. Han har været ansat som vicekammeradvokat og som rådgiver for præsident George W. Bush, og han blev i 2012 den første senator med latinobaggrund fra Texas.

Det undrer mange, at han kan turnere med taler, der tordner mod Washingtons ineffektivitet, når han netop har været en del af Senatet og ovenikøbet ikke har bidraget til samarbejdet i Kongressen. Hans modstand mod det amerikanske budget i 2013 lukkede regeringen ned i godt to uger. Det huskes af et republikansk parti, der dengang kæmpede på mange fronter for at genvinde initiativet og få vedtaget en række love i samarbejde med Demokraterne.

Forholdet mellem de etablerede republikanere og Tea Party-bevægelsen var dengang som nu på nulpunktet. Det har været en medvirkende årsag til, at meget er gået galt for Republikanerne, og skylden tillægges Cruz, som fra første dag i Senatet har været alt muligt andet end samarbejdsvillig, hvis man spørger den republikanske ledelse.

Når Cruz måske alligevel bliver spiselig for republikanerne, så er årsagen selvfølglig Trump. Man tror på, at Cruz trods alt kan tæmmes politisk. Det mener man ikke, at Trump kan. Så må man se igennem fingrene med en person, som har Gud med i alt, hvad han foretager sig. Hellere det end en, man ikke kender og derfor ikke stoler på.