Bunden er aldrig nået, før National Enquirer blander sig i valgkampen.

Og det sker nu.

Det amerikanske sladderblad gjorde langfredag til en meget lang fredag for den republikanske og højrereligiøse præsidentkandidat Ted Cruz. Det landede i supermarkederne med en forside, som hævdede »Det er slut for perverse Ted: Her er Cruz’ fem hemmelige elskerinder«. Inde i bladet fik læserne serveret et opslag med fem slørede billeder af de påståede elskerinder, og her lød overskriften: »En luder, en lærer og kolleger: 5 affærer, som vil ødelægge Cruz«.

Nu kunne det i princippet være underordnet, hvad man kan finde i et sladderblad med en faktuel træfsikkerhed som et vaccinationsforum på Facebook. Men for det første er det midt i den afgørende fase af den republikanske primærvalgkamp, og for det andet har National Enquirer tidligere tegnet sig for en række opsigtsvækkende politiske afsløringer, bl.a. oprulningen af den demokratiske vicepræsidentkandidat John Edwards og hans tarvelige privatliv.

Så National Enquirer kan ramme rigtigt, og når sladderbladet rammer rigtigt, gør det ondt.

Ted Cruz tog da heller ingen chancer. Normalt ville enhver spindoktor anbefale sin mester at ignorere sådan en historie, for hvis han offentligt dementerer den, giver han alle de seriøse medier en anledning til at stå på sladdervognen – så »ti stille« er standard­rådet. Men Cruz skulle ikke nyde noget. Han beordrede sine folk til at tage afstand fra historien, og selv lagde han et rasende opslag ud på Facebook. Han hævdede, at det var »Donald Trump og hans hird«, som havde indrulleret »deres venner« på National Enquirer til at »trykke den slags affald«. Der var tale om »smæderier, som er helt og aldeles falske,« skrev Cruz.

Og som om det ikke var nok, beskyldte han senere Trump for at være »en rotte«. »Donald Trump er muligvis en rotte, men jeg vil ikke parre mig med ham,« sagde han i noget, der lød som billedsprog, der gik selv og ramte ved siden af mål.

Trump fryder sig

Dermed var historien pludselig legitim for alle amerikanske medier, og de er også alle stået på den, fra New York Times til New York Post, fra CNN til Daily Beast, og alle medierne har også budt Donald Trump med til smædefesten.

For Trump hævder hårdnakket, at han og hans folk ikke er kilde til historien, og som han siger: »Jeg står ved mine angreb ... Jeg omgiver mig ikke med politiske attentatmænd og forsøger så bagefter at løbe fra angrebene.«

Men det betyder ikke, at han tager afstand fra National Enquirer, tværtimod: »National Enquirer havde tidligere ret i deres artikler om O.J. Simpson og John Edwards ... Jeg håber så sandelig ikke, at de også har ret med hensyn til Ted Cruz.«

På CNN førte anklagerne til et opgør mellem to kvindelige debattører – den ene beskyldte den anden for at være en af elskerinderne, og værten måtte gribe ind og berolige gemytterne – og Daily Beast kunne oprulle en del af skandaleanatomien. For det er rent faktisk ikke Trump, der er kilden til historien, men en række af senator Marco Rubios folk. Rubio droppede ud af primærvalgkampen i forrige uge, men forinden havde hans folk forsøgt at afsætte en slibrig sladderpakke, som bl.a. indeholdt videooptagelser af Ted Cruz, som hver tirsdag og torsdag kom ud fra en restaurant og et hotel i Washington med en bestemt kvinde, hedder det. Daily Beast hævder at have talt med en halv snes republikanske insidere, og de siger, at anti-Cruz kampagnen og detektivarbejdet har stået på i seks måneder, og at bl.a. New York Times og Washington Post har fået tilbudt sladderpakken. En kilde hos det konservative Breitbart News siger til Daily Beast, at han også fik pakken tilbudt, og at den kom fra »en af Rubios allierede«.

Hvad nu?

Men betyder anklagerne noget for Ted Cruz? Er han vitterligt »færdig«, som National Enquirer hævder, og er »talrige privatdetektiver på sagen«, som Daily Mail udbasunerer?

John Edwards-skandalen giver måske et svar. I første omgang slap han afsted med at afvise historien, fordi han trods alt var senator og vicepræsidentkandidat, og fordi National Enquirer var National Enquirer. Men sladderbladet blev ved – det havde kilder og billeder – og til sidst sænkede vægten af bevismaterialet den tidligere toppolitiker og hans ægteskab.

Cruz vil sikkert også slippe afsted med at afvise historien for nu. Måske vil det koste nogle få højrereligiøse stemmer, men det vil ikke kvæle hans kandidatur, og han skal så håbe, at anklagerne var, hvad branchen kalder en »one-shot«: At National Enquirer og nogle af de andre medier ikke har mere på sagen, og at ingen af de påståede elskerinder bekræfter historien.

Men det er meget at håbe på – og ikke mindst i en valgkamp mod Donald Trump.