Der var ingen usikkerhed at spore, da Ursula von der Leyen i juli kom med et klokkeklart valgløfte: Min kommission skal være den første, hvor der er lige mange kvinder og mænd omkring mødebordet på 13. sal i kommissionens hovedkvarter.
Von der Leyen, der bliver EUs første kvindelige kommissionsformand, havde sågar været i EUs arkiver og fundet ud af, at kvinder siden samarbejdets start kun har haft 35 af de 183 kommissærposter.
»Vi vil have vores fair andel,« lød det fra Ursula von der Leyen.
Løftet spillede en rolle i, hvad der viste sig at blive en uhyre snæver afstemning. Europa-Parlamentet godkendte kun Tysklands tidligere forsvarsminister med ni stemmers flertal.
Arbejdet skudt i gang mandag
Mandag indledte von der Leyen for alvor arbejdet med at sammensætte sit nye kommissionshold. Efter von der Leyens rundrejse til en række medlemsstater lød kommissionens talskvinde, Mina Andreeva, ikke længere helt så stålsat:
Formelt er det medlemsstaterne, der har indstillingsretten, men da det samlede kommissionshold også skal godkendes af Europa-Parlamentet, er der opstået en tradition for, at kandidater kan skiftes ud.
Det kan enten ske i samtaler mellem formanden og den enkelte stats- og regeringschef, eller efter at parlamentet under den formelle høringsproces udtaler kritik af en bestemt kandidat. For eksempel kan kommissionsformanden love en stats- og regeringschef et bedre ressort, hvis der indstilles en anden kandidat.
Mandag understregede kommissionens talskvinde også, at det ikke er alle de nævnte »kandidater, som bliver medlemmer af den nye kommission«.
Kun Portugal og Rumænien har peget på mand og kvinde
Von der Leyens udfordring er, at det kun er Portugal og Rumænien, der har fulgt hendes klare opfordring om at indstille både en mandlig og en kvindelig kandidat.
Det er langtfra alle navne, der er blevet bekræftet, og kommissionsformanden holder kortene tæt ind til kroppen. Ifølge flere europæiske medier var der mandag indstillet 12 kvindelige kandidater, hvis man regner de rumænske og portugisiske kvindelige kandidater med. Det magiske tal for von der Leyen er 13, hvis hun skal leve op til løftet om en ligelig kønsfordeling.
Storbritannien har på forhånd meddelt, at landet ikke vil indstille en kommissær på grund af Brexit. Den nye kommission kommer derfor til at bestå af 26 kommissærer og formanden.
Von der Leyens situation blev væsentligt forbedret, da Frankrigs præsident Emmanuel Macron onsdag indstillede den tidligere forsvarsminister Sylvie Goulard som kandidat. På grund af den verserende regeringskrise har Italien som det eneste land endnu ikke peget på en kandidat.
Selv om von der Leyen dermed kan ramme tallet 13, står hun fortsat i den situation, at hun ikke har andre kvinder at sætte ind, hvis hun skønner, at én af de indstillede ikke er kompetent nok. I hvert fald to af de kvindelige kandidater har ingen erfaring fra et regeringsembede.
Østeuropa vil belønnes
Puslespillet lettes ikke af, at von der Leyen også skal tage andre hensyn. For eksempel har EUs formand Donald Tusk opfordret hende til at udpege en kandidat fra Den Grønne Gruppe. Det skyldes, at De Grønne fik en betydelig fremgang ved Europa-Parlamentsvalget.
Det eneste land, der hidtil har peget på en politiker fra denne politiske familie, er Litauen. Tirsdag meddelte lederen af Den Grønne Gruppe, Ska Keller, imidlertid at hun ikke opfatter kandidaten Virginijus Sinkevicius som en del af De Grønne.
Mindst lige så afgørende er det, at mange lande kæmper for de samme poster. Som avisen Die Welt skriver, er det en stående vittighed, at minimum 26 lande skal have en viceformandspost, og i hvert fald 14 også skal være ansvarlige for den økonomiske politik.
Ikke mindst de central- og østeuropæiske lande, der var med til at sikre von der Leyen jobbet, har klart ladet hende forstå, at de bør få tunge ressortområder. Det skyldes også, at ingen central- og østeuropæere fik nogen af posterne i kabalen før sommerferien.
Tirsdag valgte Polen at trække sin oprindelige kandidat, Krysztof Szczerski, da det stod klart, at han ikke kan få en kommissærpost inden for økonomi. I stedet står Polen åbenbart til at få landbrugskommissærposten og har derfor nu indstillet Janusz Wojchiechowski, som har mere erfaring med dette ressort.
Margrethe Vestager og hollandske Frans Timmermans har som en del af von der Leyens udpegelse fået tilsagn om, at de begge skal være ledende viceformænd. Det er dog endnu uklart, hvilke politikområder de får ansvaret for. Spanieren Josef Borrell er sikret posten som EUs nye udenrigschef.
Arbejdet med den samlede liste af kommissærer skal være klar et godt stykke tid, inden at høringerne skydes i gang i Europa-Parlamentet 30. september.
Efter planen skal »Team Ursula« godkendes af Parlamentet 21. oktober for at kunne tiltræde 1. november.
(Opdateret: Det er præciseret, at von der Leyen kan nå 13 kvinder, hvis de rumænske og portugisiske kvindelige kandidater regnes med)
