Tea Party fælder konservativ toppolitiker

En af ledende skikkelser blandt Republikanerne i den amerikanske kongres er blevet skrottet til fordel for en Tea Party-kandidat.

Eric Cantor, der er formand for den republikanske gruppe i Repræsentanternes Hus, tabte primærvalget på hjemmebanen i Virginia til den ukendte modkandidat Dave Brat. Den konservative Cantor, der fik blot 44 procent af stemmerne, kan dermed ikke stille op til novembers kongresvalg.

Sejren til Dave Brat er den seneste i en række af opsigtsvækkende sejre til kandidater fra det populistiske Tea Party, der forsøger at overtage det republikanske parti indefra.

BNB