Talskvinde: Gud ønskede Trump skulle være præsident

USAs præsident har støttet en masse ting, som optager troende, siger Sarah Sanders.

Det Hvide Hus talskvinde, Sarah Sanders. Jim Young/Reuters Fold sammen
Læs mere

Det var Guds vilje, at Donald Trump skulle være præsident.

Det siger Det Hvide Hus' talskvinde, Sarah Sanders, til den religiøse tv-station CBN.

Her fortæller hun også, at hun har det "meget svært" med demokraternes »moraliseren« om Trumps forsøg på at bygge en mur til Mexico.

»Jeg tror, at Gud bad os alle om at udfylde forskellige roller til forskellige tidspunkter, og jeg tror, han ønskede, at Donald Trump skulle være præsident,« forklarer Sanders.

»Det er derfor, han er der nu, og jeg synes, han har gjort et fantastisk stykke arbejde ved at støtte en masse ting, som troende folk går op i.«

Et stort flertal af USAs evangelisk kristne støtter Trump.

/ritzau/