Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
Taliban har frigivet 235 gidsler fra en landsby i det nordlige Afghanistan, hvor der i weekenden var meldinger om, at den militante bevægelse havde dræbt omkring 50 mennesker.
Det oplyser en talsmand for den lokale guvernør.
»I aften blev 235 mennesker, heriblandt kvinder og børn, frigivet fra Mirzawalang som resultat af lokale lederes og provinsembedsmænds mægling«, siger talsmanden, Zabihullah Amani.
»De er blevet evakueret på sikker vis til byen Sar-e Pul, men der er stadig et ukendt antal mennesker, der holdes som gidsler der,« siger han.
Søndag kom der meldinger om, at oprørere havde angrebet en landsby i det nordlige Afghanistan og dræbt op mod 50 mennesker. Blandt de døde var flere kvinder og børn.
I første omgang er der meldinger om, at Taliban og medlemmer af al-Qaeda stod bag. Men det blev senere benægtet af Taliban.