Taleban tester NATO med terror

NATO bryster sig af, at Taleban-militsen ikke længere tør konfrontere alliancens soldater i et regulært slag. Men talebanernes alternativ – selvmordsaktioner og vejsidebomber – er bestemt ikke til NATOs fordel.

24-årige Said Nematullah blev såret i gårsdagens selvmordsangreb i Kabul, der kostede mindst 13 mennesker livet. Foto: AFP Fold sammen
Læs mere

Mindst 13 mennesker – heraf seks afghanske soldater – blev i går morges dræbt, da en selvmordsbomber kørte en lille varebil op på siden af en bus fyldt med soldater og detonerede sine sprængstoffer i den sydlige del af Afghanistans hovedstad Kabul.

En talsmand for den rabiat islamiske Taleban-milits påtog sig ansvaret – helt i overstemmelse med den trussel, som talebanerne fremsatte tidligere på året: Taleban går nu målrettet efter at lamme den ellers relativt sikre afghanske hovedstad, der ikke alene huser landets regering, men også NATO-styrkens hovedkvarter, FN-organisationerne og alle de private bistandsorganisationer. Og der er ikke længere tale om en tom trussel. Taleban har faktisk i de seneste måneder gennemført en række større terrorhandlinger i og omkring Kabul, og med gårsdagens angreb bliver det til tre på kun halvanden uge. Forrige lørdag kostede en selvmordsbombe en italiensk soldat livet, mens fire af hans kolleger »kun« blev såret. Bombemanden tog også flere lokale børn med i døden. Og tirsdag blev en NATO-konvoj ramt i et lignende terrorangreb i nærheden af Kabuls internationale lufthavn. NATO-folkene slap med skrækken, men 22 afghanere blev såret. Taleban sagde efterfølgende, at angrebet på NATO-konvojen var »en velkomsthilsen« til den amerikanske forsvarsminister, Robert Gates, der netop tirsdag var på lynvisit i Kabul for med egne øjne at tage bestik af situationen i den mere og mere usikre hovedstad.

Synonym med terror
Taleban bliver således i stigende grad synonym med terror. De to unge danske konstabler, der i sidste uge døde af skud i et baghold i det sydlige Afghanistan, var lidt af en undtagelse fra reglen om, at det nu er selvmordsaktioner og vejsidebomber, der sender NATOs soldater hjem i ligkister.

Og ifølge NATO er det en helt bevidst strategi fra Talebans side, eftersom talebanerne ikke længere kan matche de udenlandske styrker og den mere og mere robuste afghanske hær i åben kamp.

I den konventionelle krig mister Taleban-militsen ganske enkelt for mange rekrutter, mens de med deres hjemmelavede, men effektive vejsidebomber eller ved at udstyre en af militsens krigere med et bælte fyldt med sprængstoffer kan opnå deres mål: At skabe usikkerhed, destablisere Afghanistans kurs mod demokrati og dræbe så mange som muligt – helst NATO-soldater.

Vender sig mod Taleban
NATOs folk i Afghanistan lægger ikke skjul på, at de hellere ville møde fjenden i åben kamp, fordi det nu engang er det, NATOs soldater er uddannet til. I Afghanistan, hvor burkaen fortsat er udbredt, og hvor talebanerne bruger den til at skjule sig, ved man aldrig, hvornår det går løs. De vestlige regeringer, der har sendt soldater til Afghanistan, kan finde trøst i, at den afghanske civilbefolkning ifølge NATOs vurdering i stigende grad vender sig mod Taleban-militsen, fordi dens terror første og fremmest koster civile – heraf mange børn livet.

Den tendens bekræftes af en ny meningsmåling foretaget af BBC World Service og ABC News. Den viser, at 57 procent af afghanerne nu ser Taleban som Afghanistans største trussel, og det er en markant stigning i forhold til en lignende måling sidste år.

Til gengæld giver det panderynker på de bonede gulve i NATO-landenes hovedstæder, at der nu er færre afghanere, der mener, at landet har kurs mod det rigtige mål. Sidste år var det 77 procent, i dag er det 55 procent. Samtidig er der ifølge målingen færre, der finder sikkerheden bedre nu end under Taleban-styret fra 1996-2001. Selvmordsbomben i går i Kabul er derfor på alle måder en rigtig skidt nyhed.