Taleban-leder forsvarer barbariske straffe som håndsafhugning: »Det er nødvendigt af hensyn til sikkerheden«

Nooruddin Turabi, leder af fængselsvæsenet i Afghanistan, siger, at henrettelser og afhugning af hænder og fødder vil komme igen. Men straffene vil muligvis ikke blive eksekveret offentligt.

Et billede af Talibans brutalitet. Disse mænd havde deltaget i et frit valg ved med blæk at sætte deres fingeraftryk på en stemmeseddel. Taleban straffede dem med at afhugge fingre med blæk på. Billedet er fra juni 2014, hvor mændene var indlagt på et hospital i Herat. Fold sammen
Læs mere
Foto: JALIL REZAYEE
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Hvis nogle skulle have forestillinger om et nyt Taleban-styre med et mere menneskeligt ansigt, hviler de på et meget spinkelt grundlag.

I hvert fald hvis man lytter til Nooruddin Turabi, der som ansvarlig for Afghanistans fængsler er en af Taleban-styrets ledende embedsmænd.

I et interview med nyhedsbureauet AP siger Nooruddin Turabi, der var justitsminister i den brutale Taleban-regering i Afghanistan sidst i 90erne, at både afhugning af hænder og fødder, som straf for tyveri og røveri, og også henrettelser, som dog ikke nødvendigvis vil blive offentlige, vil komme igen.

Talebans-styrets brutale og inhumane straffe i 90erne vakte afsky i hele verden, men det har ikke ændret Nooruddin Turabis syn på straffemetoderne.

»Alle kritiserede os dengang for disse straffe, men vi har aldrig sagt noget om andres love og straffe. Ingen skal fortælle os, hvordan vores love skal være. Vi vil følge islam,« siger fængselschefen ifølge The Guardian.

»Afhugning af hænder er meget nødvendigt af hensyn til sikkerheden,« siger Nooruddin Turabi til AP og begrunder sit synspunkt med, at denne straf vil have en afskrækkende effekt.

Han siger, at regeringen nu undersøger, om straffene skal eksekveres offentligt, og at man vil »udvikle en politik« på dette område.

Den afghanske topembedsmands kommentarer flugter med advarsler fra afghanere, der flygtede ud af landet, efter at USA og dets allierede 15. august forlod Kabul og overlod landet til Taleban.

De afghanske kvinders stilling i samfundet er blevet usikker efter Talebans magtovertagelse. Det nye styre har blandt andet nedlagt ministeriet for kvinders rettigheder (foto) med et ministerium for dyd og forhindring af synd. Fold sammen
Læs mere
Foto: STRINGER.

Ifølge disse advarsler ville det skygge-retssystem, som Taleban praktiserede i de områder, som de kontrollerede, mens de udenlandske tropper var i landet, blive indført i stedet for det retssystem, som blev praktiseret under den tidligere regering støttet af de udenlandske tropper.

Skygge-retssystemet, der blev styret af Mawlavi Abdul Hakim Sharie, som nu er Talebans nye justitsminister, havde til formål at underminere den daværende regering, som var støttet af Vesten, skriver The Guardian.

AP skriver, at verden siden Talebans magtovertagelse har ventet på at se, om Taleban vil genindføre det brutale styre, som den islamistiske terrorgruppe stod for i 90erne, og at Turabis kommentarer tyder på, at Talibans ledere fortsat er forankret i en streng, fundamentalistisk og totalitær religiøs tankegang, også selvom man i modsætning til dengang nu vil tillade tv, video og mobiltelefoner.

Krænkelser af menneskerettigheder

En rapport fra menneskerettighedsorganisationen Human Rights Watch fra 2020 fastslog, at Talebans skygge-retssystem var skyld i »lange, vilkårlige fængslinger og summariske straffe, herunder henrettelser«.

»Talebans embedsmænd har fængslet borgere og påført dem fysiske straffe som prygel,« hedder det i rapporten.

Nooruddin Turabi regnes om en af de strengeste islamister i Talebans ledelse. Under det gamle Taleban-styre gjorde han sig bemærket med rigoristisk at forbyde musik og kræve overholdelse af religiøse regler for beklædning.

Under det tidligere styre var han udover at være justitsminister også leder af et statsligt organ, der skulle »fremme dyd og forhindre synd«.

Under det tidligere Taleban-styre var der dødsstraf for mord, og ofrenes familier kunne få udbetalt blodpenge. Tyveri blev straffet med afhugning af en hånd, og røveri straffet med afhugning af en fod.

Retssagerne var sjældent offentlige og blev ikke varetaget af jurister, men af islamiske præster, som udelukkende havde indsigt i religiøse love og regler.