Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
En Taleban-delegation kommer til Norge for at forhandle om nødhjælp til Afghanistan, som trues af en humanitær katastrofe. Det skriver dagbladet VG.
Det er første gang siden den islamistiske bevægelse kom til magten i Kabul, at den sender en delegation til et vestligt land for at forhandle med aktivister og diplomater.
Der er aftalt et møde søndag, som skal fortsætte mandag og tirsdag.
VG har fået bekræftet oplysninger fra centralt placerede kilder i det norske udenrigsministerium.
Taleban overtog magten i Afghanistan i august, og der har siden været ført forhandlinger i blandt andet Doha, hovedstaden i Qatar. Men Taleban har ikke tidligere deltaget i møder i et vestlig land.
Det er spørgsmålet om nødhjælp, som bliver det dominerende i Oslo. Det bliver dermed første gang siden magtskiftet i Kabul, at Taleban møder aktivister og menneskerettighedsforkæmpere fra det civile samfund i Afghanistan, som bliver fløjet til Oslo forud for forhandlingerne.
Talebans repræsentanter skal også mødes med norske og andre vestlige diplomater.
Det norske udenrigsministerium skriver til VG: »Norge har inviteret repræsentanter for Taleban til Oslo 23. til 25. januar 2022 til møder med norske myndigheder, repræsentanter for det internationale samfund og andre afghanere med baggrund fra landets civile samfund«.
/ritzau/