Tæt på en handelsaftale – fire ting du skal holde øje med i handelskrigen

Analyse: Kina og USA nærmer sig igen hinanden, efter halvandet år med en de facto-handelskrig, hvor nye toldsatser er fløjet på kryds og tværs over grænserne. Men i virkeligheden handler »krigen« om meget andet end bare øget salg af amerikanske sojabønner og for billig elektronik fra Kina.

Trump og Xi Jinping har mødtes flere gange
De to præsidenter Donald Trump og Xi Jinping har mødtes under både officielle og private former, herunder Donald Trumps besøg i Kina i 2017. Fold sammen
Læs mere
Foto: Nicolas Asfouri/AFP/Scanpix (arkiv)

Det kan godt være, at både Kina og USA benægter, at man befinder sig i en fuldbyrdet handelskrig. Men man skal ikke lægge mange brikker i konflikten sammen, før det står klart, at krigen raser, og at den er dårlig for både USA, Kina og resten af verden.

For når USA og Kina strides og gensidigt lægger told på en række varer, er det som en fod på bremsen for verdensøkonomien. Det er skidt i en tid, hvor væksten i en række toneangivende økonomier i forvejen er på vej ned.

Derfor var det godt nyt, da der forleden kom en slags hvid røg op af skorstenen i Washington, hvor forhandlere fra USA og Kina mødtes for at diskutere mulige løsninger på handelskrigen.

Efter måneder, hvor de to lande på skift har skruet op for toldsatserne på en række varer, og hvor nye forhøjelser var planlagt til at få effekt både i oktober og i december, lød meldingerne pludselig, at man nu var enig om en aftale, der blandt andet ville betyde, at Kina skulle købe for eksempel amerikanske sojabønner og landbrugsvarer for 50 mia. dollar – formentlig årligt. Samtidig afholdt USA sig fra at indføre ny told, som skulle være trådt i kraft i tirsdags.

De to præsidenter Donald Trump og Xi Jinping har mødtes under både officielle og private former, herunder Donald Trumps besøg i Kina i 2017. Fold sammen
Læs mere
Foto: Nicolas Asfouri/AFP/Scanpix (arkiv).

Nu melder virkeligheden sig

Så langt, så godt. For en ting er ord ved et forhandlingsbord, og de seneste dage har vist, at Kina og USA langtfra er enige om, hvad der nu skal ske. Kina kræver løfter om, at tidligere indført amerikansk told skal fjernes, mens amerikanerne kræver juridiske løfter om øget salg af amerikanske varer og aftaler på skrift om rettighederne til patenter, ideer etc., som er et tilbagevendende stridspunk.

Så der står forhandlingerne nu. Der er aftaler om, at man vil forsøge at lave en nedskrevet aftale i løbet af de næste uger, og at de to landes præsidenter, Xi og Trump, vil kunne handle den endeligt af, hvis de efter planen mødes i Chile i næste måned.

Her er fire faktorer, som på forskellig måde spiller direkte ind i forhandlingerne – og kan føre til både aftale eller sammenbrud:

En tur i slæbesporet

Nævn mig et land, som ikke ville juble over økonomisk vækst på seks procent. Det skulle så lige være Kina, hvor væksten i mange år har været tocifret. Derfor var det et tungt slag, da landets statistiske bureau fredag fortalte, at væksten i økonomien var seks procent i tredje kvartal af 2019 – den laveste registrerede vækst i 27 år i landet.

For Kina fortæller det historien om en økonomi, som bliver stadig mere moden, og hvor vækstraterne er i gang med at finde et lavere niveau, fordi økonomien efterhånden er så stor og landet så veludviklet. Det fortæller også noget om udfordringerne for landets præsident, Xi Jinping. For netop væksten, den stadige fremgang i økonomien, som har ført til en stadig fremgang i levestandarden for stadig flere kinesiske borgere, er en afgørende faktor i forsøget på at holde sammen på det enorme kommunistisk styrede land. I princippet er det en slags »løfte«, som regeringen har givet borgerne – at man skaber job og fremgang i levestandarden.

Derfor har præsident Xi brug for at få afsluttet en handelskrig, som er med til at bremse væksten.

Genvalg – intet andet tæller

Det kan godt være, at økonomer og eksperter siger, at regningen for handelskrigen i høj grad ender hos de amerikanske forbrugere. Men det er ikke en konklusion, som præsident Trump accepterer. Hans fortælling er, at handelskrigen er en stor succes. At USA endelig har styr på Kina og deres sugerør ned i amerikansk økonomi, og se, hvor godt det nu går i USA.

For præsident Trump er det historien, som skal sikre ham genvalg om et år. Flere job, styr på fjenderne – her kan man se effekten af en hård mand i Det Hvide Hus. Derfor er de negative konsekvenser af handelskrigen ikke så vigtige. Det er meget vigtigere, hvis der kan sælges flere Boeing-fly, flere sojabønner – og hvis han kan fortælle, at kineserne har lovet ikke at stjæle de amerikanske ideer, patenter og produkter.

En kinesisk havnearbejder håndterer sække med amerikansk soyamel i en havn. Foto: Ritzau Scanpix Fold sammen
Læs mere

Hongkong

I princippet har den hastigt eskalerende situation i Hongkong intet at gøre med forsøget på at indgå en handelsaftale. Og dog.

For Hongkong er en faktor, som ingen i Washington eller Beijing har undgået at notere sig – selv om begge parter har gjort sig umage med ikke at sige det højt. Det blev tydeligt, da Repræsentanternes Hus forleden vedtog flere lovforslag, som skal være med til at forhindre, at det kinesiske styre griber ind over for demonstranterne i Hongkong.

Reaktionen fra Kina har været benhård. USA har fået besked om at blande sig udenom, og selv om ingen, heller ikke kommentatorerne i de toneangivende kinesiske aviser, som typisk udtaler sig på vegne af myndighederne, direkte kobler den amerikanske indblanding sammen med handelsdiskussionerne, ligger truslerne mod USA og forhandlingerne lige under overfladen. Det en faktor, som hurtigt kan ødelægge den forbedrede stemning mellem USA og Kina.

Kinesisk pres fik Apple til at trække The HKmap fra app-store. App'en viste Hongkong-politiets fysiske placering i byen. Foto: Tyrone Siu/Reuters/Ritzau Scanpix Fold sammen
Læs mere
Foto: TYRONE SIU.

Hvem holder, hvad de lover?

Inden nogen bliver for optimistiske over udsigten til en aftale, er det værd at huske, hvordan det er gået flere gange tidligere under den halvandet år lange krig.

For handelskrigen er også historien om en slags hanekamp mellem de to mænd i spidsen for USA og Kina, præsidenterne Trump og Xi Jinping.

Den første tid efter sin tiltræden som præsident var Trump nærmest overstrømmende i sin ros af sin kinesiske modpart. De talte angiveligt godt sammen. Der var forståelse mellem dem, lod han os vide. Tonen ændrede sig dog markant, og pludselig besluttede Trump at indføre told på en række kinesiske produkter.

Men præsident Xi Jinping har også vist sig i stand til at spille spillet over for Trump og amerikanerne.

I maj var de to parter blevet enige om en aftale, der skulle standse den eskalerende handelskonflikt og alle, inklusive præsident Trump, var begejstrede over udsigten til en aftale. Men pludselig ændrede tonen sig, da kineserne, ifølge amerikanerne, afviste at overholde aftalens indhold.

For Trump var det lidt af et tilbageslag, og iagttagere var hurtige til at konkludere, at det var den kinesiske præsidents måde at sikre sig, at han ikke kom til at fremstå som taber i konflikten. Så hellere fortsætte krigen – trods omkostningerne for begge parter.