»Systemet fungerer ikke, som det er nu i Sverige«

Svenske fagfolk mener, at sommerens voldsepisoder i Malmø blandt andet skyldes fattigdom som følge af lave ydelser til flygtninge og andre på offentlig forsørgelse i Sverige

Foto: CATHAL MCNAUGHTON
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

STOCKHOLM: I den kritik, som Red Barnet, Røde Kors og FNs Flygtningehøjkommissariat står i kø for at levere mod lavere ydelser til nyankomne flygtninge i Danmark, går ét punkt igen: Stramningen vil skabe flere fattige flygtningefamilier, og det kan få flere konsekvenser.

 

På den anden side af Øresund har sommerens utallige eksplosioner og skudepisoder i Malmø fået fagfolk til at råbe op for at få hævet de svenske ydelser, som de mener er for lave. Mød f.eks. Malin Martelius, som er tryghedskoordinator i kommunen. Hun er overbevist om, at det er fattigdom, der belaster byens indvandrere og leder dem ud i kriminalitet:

»Systemet fungerer ikke, som det er nu i Sverige. Når flygtninge bliver overdraget til kommunen, får de socialbidrag, som er et eksistensminimum. Man kan godt leve på et socialbidrag, men det er jo tænkt til at være i kortere perioder,« siger Malin Martelius.

»Får man det i mange år, bliver man fattig. Og så bliver man frustreret og vred over, at man aldrig kan få de der sko og den der jakke, som de andre har, og at man ikke kan komme med på skoleudflugter«.

Den nordiske forskel

Dermed er den økonomiske støtte ifølge kritikerne blevet til en hæmsko for integrationen i Sverige – eller i hvert fald i Malmø.

Sverige forskelsbehandler ikke svenskere og flygtninge. Til gengæld blev de svenske arbejdsløshedsydelser sat drastisk ned i starten af 1990erne som følge landets økonomiske krise, og derfor er de lave for alle.

 

Det er mudret og vanskeligt at lave en direkte sammenligning mellem kontanthjælpen i Sverige og i Danmark, fordi ydelserne er skruet vidt forskelligt sammen måder. I Danmark er beløbet det samme for alle, mens det i Sverige bliver fastlagt for hver enkelt af kommunen, som vurderer, hvor mange udgifter man har. Der er desuden en gavmild boligsikring i Sverige, som gør, at enkelte får store dele eller hele huslejen betalt. Men rådighedsbeløbet, der bliver udbetalt hver måned, er lavere end i Danmark.

»I nogle undersøgelser kan man læse, at den danske kontanthjælp er meget højere end den svenske, og i andre undersøgelsen er den nogenlunde den samme. Det afhænger af, hvilke forudsætninger man tager i beregningerne,« siger Kristian Kongshøj, post.doc. ved Aalborg Universitet og forsker i forskellene på kontanthjælp i de nordiske lande.

Med den nye introduktionsydelse er der dog ingen tvivl om, at flygtningene i Danmark bliver fattigere end i Sverige.

»Jeg vil forvente, at de danske indvandrere nu får meget større problemer end de svenske problemer med fattigdom,« siger Kristian Kongshøj.

V-regeringens nye ydelse, der skal motivere flygtninge i Danmark til at arbejde og lære dansk, er baseret på bonusser. Den er lav til at starte med og bliver så større, hvis man består en danskprøve. I Sverige er systemet omvendt. Her får flygtninge en højere ydelse i de to første år, de befinder sig i landet, og får udbetalt færre penge, hvis de ikke møder op til det obligatoriske integrationsprogram.

Svenskerne mener, at deres model forbereder flygtningene til arbejdsmarkedet, men alligevel er det bare 30 procent af flygtningene, der finder et arbejde efter den toårige periode. Efterfølgende skal de klare sig på socialbidraget, mens de fortsat integrerer sig.

Man kan diskutere, hvad der er gulerod, og hvad der er pisk. Men danske og svenske ydelser har altså det til fælles, at de bliver kritiseret for at skabe fattige flygtningefamilier.

Flygtninge ender i ghettoer

Flygtningefamilierne i Danmark skal dog fremover klare sig for betydelig mindre end det beløb, som skaber problemer i Sverige. Selvom støtten er ens for alle i Sverige, mener svenske Red Barnet, at en lav ydelse går hårdere ud over flygtninge end andre.

 

»Børnene tager ofte stort ansvar for familiens økonomi. Stress over familiens økonomiske situation påvirker børnenes psykiske og fysiske helbred, og børn, der har været på flugt, har i forvejen været udsat for stress. De har ikke de samme muligheder for at have en aktiv fritid og kan komme bagud i skolen. Dermed bliver det afgjort sværere for dem at etablere sig i Sverige og blive en del af samfundet,« siger talsperson Sara Svensson, Red Barnet.

Den svenske ydelse er ikke lavet til at leve længe på, men det er, hvad mange flygtninge ender med at gøre, fordi de ikke finder sig et job. Derfor ender de let i de samme ghettoområder, hvor arbejdsløshed og kriminalitet trives – som det sker i Malmø.