Systemet er pilråddent, men det har det altid været

Beretning fra en kampzone: Fortovet uden for Berlingskes hjem og kontor i Washington.

Scenen for et amerikansk hverdagsdrama. Foto: Kristian Mouritzen Fold sammen
Læs mere

I Washington bor jeg i en ejendom næsten udelukkende befolket med demokrater. Der er ganske vist to republikanere, men de gemmer sig lige nu. De er ikke rigtigt Trump-fans. Og eftersom en af ejendommens vigtige personer, viceværten Merrild, er en sand demokrat og hader Trump, så diskuterer vi heller ikke så meget politik – især ikke med en mand, der har rastafarihår og en solid militær karriere med to »ture« i Vietnam bag sig.

Og Merrild er ikke bare gammel militærmand. Han var i USAs berømte marinekorps. Desuden er han sort, krigshelt og tilhørende et religiøst mindretal på én gang. Så han vinder alle diskussioner uden undtagelse. Og Trumps navn skal ikke nævnes inden for hans område, hvilket vil sige hele ejendommen – både vest- og østfløjen.

»Det er et råddent system,« siger Merrild til mig en tidlig morgen, da jeg er gået ned for at hente posten.

Jeg kigger overrasket på ham, for han bruger det samme udtryk, som Donald Trump har anvendt: »It’s a rigged system.«.

Vi er i ejendommen i gang med at få nyt tag, og samtidig har de kommunale myndigheder besluttet, at vi skal have et nyt fortov midt i det kaos, vi har med taghåndværkerne. Det nye arbejde betyder, at tagfolkene skal holde fri en dag, mens kommunen forbereder reparationen af fortovet, så alle ikke går i vejen for hinanden.

Det private firma, der skal lave det sidstnævnte arbejde, er mødt. Men alt er gået galt denne tidlige morgen. Sjakbajsen råber i telefonen til kommunen, at han vil have et svar på, hvorfor de intet har foretaget sig. De har ikke sat parkering forbudt-skilte op, hvorefter en lang række beboere selvfølgelig har parkeret uden for ejendommen, så han ikke kan komme til med sit udstyr.

Nu er det ikke let at kommunikere med kommunen, forstår jeg på Merrild, som har fyrre års erfaring med de ting.

»It is a rigged system,« bliver han ved med at sige.

Sjakbajsen råber endnu højere, og i forhold til amerikansk standard er der tale om ord, der er dybt krænkende. Ordet »idioter« indgår. Det siger man ikke meget i USA, slet ikke til kommunens folk, selv om de i det her tilfælde givetvis er det.

Men Trump har ifølge Merrild sat en ny standard for, hvad man siger til hinanden.

»Han ville ikke have brugt de ord, før Trump gjorde det tilladt at sige det værste til folk. Og jeg ville ikke sige, at det er et pilråddent system. Men nu kan vi sige alt,« siger Merrild og lyser op i et smil ved tanken om alt det, han nu kan sige frit.

Jeg ved ikke, om han er lettet eller ej. Måske har han i fyrre år gået rundt i ejendommen og følt trang til at sige noget rigtigt slemt til nogle af beboerne. For amerikanerne har indtil for nylig opført sig respektfuldt over for hinanden og højst hævet stemmen, hvis liv var direkte i fare.

Sjakbajsen taler højere og højere, og hans folk – ti latinoer med hver sin skovl – står i respektfuld afstand af deres formand. De forstår ikke engelsk, men kan se, at han er ved at få en blodstyrtning af raseri over, at han måske bliver forsinket i flere timer, indtil politiet har ryddet gaden. Det forsinker processen og betyder måske også, at ejendommens tag bliver yderligere forsinket.

Pludselig bliver formanden tavs. Personen i den anden ende har åbenbart smidt røret på.

»Hvornår får vi ryddet gaden,« spørger Merrild.

»I morgen, måske«, siger manden. For kommunen ville selvfølgelig ikke love noget.

»It’s a rigged system,« siger Merrild og tilføjer: »Og de er idioter.«

Trump har ikke levet forgæves. Der er kommet ord på frustrationerne.

LÆS MERE