Syriske flygtninge »indvier« ny middelhavsrute

Mindst 1.000 syrere er de seneste dage nået frem til Italien. Det er et signal om, at lukningen af Balkanruten har omdirigeret flygtningestrømmen.

En båd med migranter venter på at stige om bord på en redningsbåd i Middelhavet. Foto: EPA Fold sammen
Læs mere

BARCELONA: Frygten har luret i Italien lige siden lukningen af flygtningeruten gennem Balkan tidligere på året og ikke kun her. Eksempelvis har Østrig besluttet at befæste Brennerpasset for at hindre de forventede menneskestrømme i at krydse grænsen til nabolandet. Og de seneste dages begivenheder synes at bekræfte de bange anelser.

Torsdag og fredag anløb en række skibe med mindst 1.000 flygtninge ombord, opbragt i Middelhavet, havne på Sicilien. Hovedparten af flygtningene var syrere. Det kan kun betyde én ting, siger kilder i det italienske indenrigsministerium til avisen La Repubblica:

»Efter lukningen af Balkanruten er der nu opstået en anden og alternativ rute, som fører flygtningene frem til vores kyster. Syrernes ankomst ligner det første varsel om en ny bølge, der vil tage til i løbet af sommeren.«

Ret beset har mennesketrafikken over farvandet mellem Italien og Nordafrika været tæt og konstant i årevis – også mens hele Europas bekymrede øjne sidste år var rettet mod krisen i det Ægæiske hav. Det sydeuropæiske land modtog således ikke færre end 153.000 migranter i 2015.

Men det drejede sig i stort set alle tilfælde – ligesom for de 31.300 ankomne i det indeværende års første måneder – om statsborgere fra afrikanske lande, der var drevet af økonomiske motiver. Hvis de fremover får selskab af blot nogle af de mange flygtninge fra krigene i Syrien og Irak, der har hobet sig op i lande som Tyrkiet, Libanon og Jordan, risikerer Italiens i forvejen hårdt pressede modtagesystem at bryde sammen.

Egyptisk hævnaktion?

Som om det ikke alt sammen var nok, giver en usædvanlig detalje myndighederne i Rom yderligere sved på panden: Mens 90 pct. af de migranter, som ankommer til landet, stikker til søs fra Libyen, har de seneste dages syriske flygtninge tilsyneladende benyttet en sejlrute med start i Egypten.

Italien indgik i 2014 en bilateral immigrationsaftale med regimet i Kairo efter spansk-marokkansk forbillede. Siden har samarbejdet mellem de to lande været tæt, og det er det stadig, lyder det besværgende fra det italienske indenrigsministerium.

Men ifølge La Repubblicas kilder i efterretningstjenesten er det næppe tilfældigt, at de syriske flygtninge – efter lang tids fravær – nu igen ankommer via netop Egypten. Den manglende kontrol ligner, hævder avisen, en hævnaktion for repressalier i forbindelse med den betændte sag om mordet på en ung italiensk socialforsker.

Liget af den 28-årige Giulio Regeni blev først i februar fundet i udkanten af Kairo med tydelige tegn på brutal tortur. Alt tyder på, at gerningsmændene skal findes i de egyptiske sikkerhedsstyrker – ikke mindst i al-Sisi-regimets tydelige modvilje mod at opklare sagen.

Italien hjemkaldte i april sin ambassadør i protest mod egypternes, med premierminister Matteo Renzis ord, »tvivlsomme forklaringer«.

Er de syriske flygtninges ankomst nogle uger senere et svar på tiltale? I hvert fald synes det oplagt, at frygten for flygtninge­strømme giver landene langs Middelhavets sydlige kyster gode kort på hånden, når de af den ene eller anden grund vil lægge pres på deres europæiske naboer.