Syriske flygtninge indlogeres på færge på Kos

En kæmpefærge er ankommet til den græske ø Kos, hvor syrere får særstatus og førsteprioritet til at sove i kahytterne.

Tilstrømningen af flygtninge til den græske ø Kos er så enorm, at myndighederne har sendt en færge til stedet. Her kan flygtningene registreres og indkvarteres. Fold sammen
Læs mere
Foto: LOUISA GOULIAMAKI
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

GRÆKENLAND: Efter at have tilbragt uger i det fri eller i interimistiske teltlejre er syriske flygtninge ifølge BBC søndag ved at blive indlogeret på kæmpefægen »Eleftherios Venizelos«, som de græske myndigheder har dirigeret til ferieøen Kos.

De græske myndigheder betragter syrerne som »rigtige« flygtninge i modsætning til migranter fra Afghanistan, Irak og Afrika, der anses som fattigdomsflygtninge.

Af myndighederne har de fået at vide, at syrerne har første prioritet til kahytterne om bord på færgen, der har plads til 2.300 passagerer.

Forskelsbehandlingen fik lørdag sindene i kog blandt afghanere og irakere, der kom i slagsmål med syrere, mens færgen lagde til kaj.

Forholdene for migranter og flygtninge på Kos er blevet kritiseret fra internationalt hold flere gange, fordi de mange tusinde, der er kommer til øen i småbåde fra Tyrkiet blot fire kilometer væk, tvinges til at leve under det, der er blevet betegnet som uacceptable forhold uden adgang til vand og sanitet og uden utilstrækkelige fødevarer.

Tidligt søndag kunne de første gå om bord, hvor de skal registreres af myndighederne, inden de sendes videre til Athen med de almindelige færger. Men heller ikke i Athen er de specielt velkomne. Der er ingen faciliteter til at huse dem, og der er ingen andre end humanitære hjælpeorganisationer til at tage sig af dem.

Mønstret er derfor, at flygtninge og migranter fortsætter mod grænsen til Makedonien og derfra til fods eller med tog til Serbien, hvorfra ruten går mod Nordeuropa.

Mange tusinde flygtninge og migranter er ankommet til Kos i år, der under normale omstændigheder har godt 33.000 indbyggere.