Syrisk optrapning giver pote for Putin

Med russiske kampfly i Syrien har Vladimir Putin vristet sig fri af den internationale isolation efter Ukraine-krisen. Nu skal den russiske præsident mødes med Obama i New York.

For bare en måned siden fik den russiske præsident en kold skulder i Washington, når talen faldt på et møde mellem ham og USAs præsident Barack Obama. Men i kølvandet på den seneste tids russiske mobilisering i Syrien signalerede Det Hvide Hus torsdag, at de to præsidenter skal mødes, når Putin lander i New York i forbindelse med FNs generalforsamling. Fold sammen
Læs mere

MOSKVA: Russiske kampfly og kamphelikoptere i Syrien har på rekordtid sikret Vladimir Putin en plads i rampelyset ved det kommende FN-møde i New York.

For bare en måned siden stod den russiske præsident ellers isoleret, og Putin fik en kold skulder i Washington, når talen faldt på et møde mellem de to ledere. Krigen i Ukraine og Moskvas annektering af den ukrainske Krim-halvø lå stadig i frisk erindring.

I går signalerede Det Hvide Hus så en kovending. Barack Obama og Vladimir Putin skal mødes, når den russiske præsident ankommer til New York på mandag. Det siger amerikanske diplomater over for avisen New York Times.

Den vigtigste årsag er Ruslands hastige oprustning i Syrien de seneste to uger. Ifølge vestlige kilder har Rusland sendt mindst 28 kampfly og 20 kamphelikoptere til en russisk flybase i landet. Dertil kommer nye russiske våbenleverancer til den syriske leder, Bashar al-Assad.

Syriske regeringskilder bekræftede i denne uge, at Moskva har leveret fem kampfly og avancerede jord-til-jord-missiler. Ifølge nogle kilder er de nye våben allerede taget i brug. I går brugte regeringshæren russiske fly i et angreb på IS, siger menneskeretsgruppen Syrian Observatory for Human Rights.

Fortsat støtte til Assad

Dermed har Rusland placeret sig centralt i enhver diskussion om Syrien, selv om det fortsat er uvist i hvilket omfang, Moskva kan og vil bruge sine styrker, og om målet i givet fald er Islamisk Stat eller forsvaret af Assads regime, der samtidig fører krig mod vestligt støttede oppositionsgrupper.

»Vores hovedmål er at beskytte den syriske stat,« sagde Vladimir Putin mandag, da han tog imod Israels premierminister i Moskva.

Moskva har fra begyndelsen af den over fire år lange borgerkrig støttet Bashar al-Assad, hvis regeringshær er ansvarlig for det største antal civile ofre i konflikten.

Ruslands seneste indtog i Syrien handler om at tvinge de vestlige lande til at tage Moskvas interesser alvorligt, siger den russiske analytiker Fjodor Lukjanov. Han vurderer, at Putins skridt i Syrien har til formål at »hente dialogen med Vesten ud af det ukrainske dødvande«, siger han til nyhedsbureauet AP.

Skridtet har i hvert fald rettet manges øjne mod Moskva. Tirsdag besøgte den palæstinensiske leder, Mahmoud Abbas, Putin i Moskva, og onsdag fulgte Tyrkiets præsident, Recep Erdogan.

Ifølge Kreml har Rusland allerede foreslået USA og dets allierede at koordinere angreb mod Islamisk Stat med Rusland, Iran og Assads regeringshær. Og hvis USA ikke vil koordinere, er Putin rede til at indlede angreb på Islamisk Stat på egen hånd, advarede to russiske regeringskilder i går til nyhedsbureauet Bloomberg.

Kort efter kom meldingen fra Det Hvide Hus om mødet mellem de to præsidenter.

Det amerikanske udenrigsminister, John Kerry, har de seneste uger nedtonet krav om, at Assad skal træde tilbage omgående. Det har vakt kritik fra den trængte syriske opposition.

Amerikanske diplomater siger til Wall Street Journal, at USA ser en diplomatisk åbning i forholdet til Rusland, hvis Moskva begrænser sig til at fastholde sine nuværende interesser i Syrien – også uden Assad ved magten. Hvis Rusland derimod sætter militært ind på Assads side, så vil forholdet fryse til samme kuldegrader, som da Rusland annekterede Krim-halvøen.