Syriens hær erobrer oldtidsbyen Palmyra tilbage fra IS

Russiske fly har støttet den syriske hær med at generobre Palmyra fra Islamisk Stat, skriver russisk medie.

Den syriske by Palmyra er torsdag blevet erobret tilbage af den syriske hær fra Islamisk Stat (IS).

Det har den russiske regering meddelt, skriver det russiske nyhedsbureau Ria.

Palmyra er to gange blevet erobret af IS.

Torsdag blev byen tilbageerobret med hjælp fra russiske fly.

Det har den russiske forsvarsminister, Sergej Sjojgu, oplyst til præsident Vladimir Putin, skriver Ria.

/ritzau/Reuters