Syrien-konference et skridt nærmere

Styret i Syrien meddelte i går, at det vil deltage i USAs og Ruslands planlagte fredskonference uden forhåndsbetingelser. Oprørerne er derimod mere splittede end nogensinde.

Foto: Yazan Homsy/Reuters Fold sammen
Læs mere

»Give peace a chance«, appellerede beatlen John Lennon tilbage i 1969 i et hit, der hurtigt blev adopteret af den verdensomspændende bevægelse mod Vietnamkrigen.

44 år senere er det det umage par, USA og Rusland, der er gået sammen for at give freden i den syriske slagtehal en chance og få afsluttet en borgerkrig, der nu har varet i 26 måneder og kostet mindst 80.000 mennesker livet.

USA og Rusland lancerede deres fælles fredsinitiativ 7. maj med henblik på at samle Syriens stridende parter til en konference i Genève senere på måneden. Nu satses der måske på et tidspunkt i juni, og siden USAs udenrigsminister, John Kerry, og hans russiske kollega, Sergei Lavrov, lancerede deres mæglingsforsøg, har det mildest talt været svært at tro på, at de to udenrigsministre virkelig skulle lykkes med at få de stridende parter samlet omkring et forhandlingsbord.

Men i går kom der så et halvt gennembrud: Den syriske udenrigsminister, Walid Muallem, meddelte, at regimet har opgivet de hidtidige krav for deltagelse og nu vil rejse til Genève, hvor fredskonferencen skal finde sted, »uden forhåndsbetingelser«. Eller rettere næsten uden forhåndsbetingelser: For styret i Damaskus understreger, at oppositionen også skal møde op på samme vilkår, og at præsident Assad vil kandidere, »hvis folket ønsker det«, når syrerne igen efter regimets planer skal vælge statsoverhoved i 2014.

Det syriske regimes allierede, Rusland, har altså – som det ser ud – været i stand til at få præsident Bashar al-Assad til at acceptere fredsforsøget.

Hvad vil oppositionen?

Nu skal det så vise sig, om USA kan overbevise den syriske opposition om, at den også skal deltage i fredsforsøget uden forhåndsbetingelser.

Det er en hård nyser: Oppositionen har hele tiden krævet, at præsident Assad går af, før der kan forhandles. Undertiden formuleres kravet en anelse mere blødt: Enhver forhandling med regimet skal føre til Assads afgang, og man vil ikke forhandle med regimefolk, »der har blod på hænderne«.

Under alle omstændigheder er kravet 110 procent uacceptabelt for styret i Syrien, og det er da også kun dele af de stærkt splittede oppositionsgrupper, der stiller denne forhåndsbetingelse.

Uenigheden forsøger Syriens Nationale Koalition – en paraplyorganisation for størstedelen af de mange forskellige oppositionsgrupper – at bilægge på et møde i Istanbul. Mødet begyndte sidste torsdag, og det var planlagt til at vare i tre dage.

Men rivegildet trækker i langdrag, og det er ikke kun deltagelsen i fredskonferencen, der er uenighed om. Koalitionen skal også vælge en ny ledelse og finde ud af, hvad der skal ske med oppositionens midlertidige »premierminister«, Ghassan Hitto, der ikke har været i stand til danne en exilregering, siden han fik posten den 19. marts.

Splittelsen i den syriske opposition handler også om en intern magtkamp mellem de sekulære oppositionsfolk på den ene side og organisationen De Muslimske Brødre og andre islamisk funderede oppositionsgrupper på den anden. De Muslimske Brødre og de øvrige religiøst funderede grupper har størst indflydelse, og da de sekulære tidligere på ugen spillede ud med et krav om 25 pladser i koalitionens ledelse, blev de efter en afstemning spist af med kun fem.

Dertil kommer en strid mellem oppositionen i Syriens Nationale Koalition – der især består af dissidenter i eksil – og oprørerne på den syriske slagmark.

Oprørerne har længe kritiseret, at de ikke for alvor er repræsenteret i koalitionen, og i går krævede fire fremtrædende grupper af syriske rebeller, at de får halvdelen af pladserne i paraplyorganisationen.

Læg dertil, at Syriens kurdere også er marginaliseret i oppositionskoalitionen, og at de islamisk mest yderliggående rebeller – herunder gruppen Jabhat al-Nusra, der er allieret med terrornetværket al-Qaeda – er helt uden for nummer.

Dem forventer de mere moderate oprørere desuden et væbnet opgør med den dag, Assad-regimets dage måtte være talte. Så der går nok en rum tid, før freden får en chance i Syrien.

I hvert fald smed en talsmand for oppositionen, Khalid Saleh, et nyt kort på bordet: Ingen fredsforhandlinger så længe Iran og den libanesiske Hizbollah-milits hjælper det syriske regime med at »massakrere« den syriske befolkning i den belejrede by Qusayr nær grænsen til Libanon.