Syrere cykler i norsk asyl nord om polarcirklen

En grænseovergang flere hundrede kilometer nord for polarcirklen er ved at blive det næste knudepunkt i flygtningekrisen. Ruten stiger i popularitet, fordi den er billig, hurtig og ufarlig. Hver femte asylansøger i Norge kommer nu cyklende ind i landet fra Rusland, og antallet stiger dag for dag. Nogle kommer direkte fra borgerkrigen i Syrien, mens andre har boet flere år i Rusland.

Ifølge russisk lov er det forbudt at krydse grænsen til Norge til fods, så derfor cykler de mange flygtninge over grænsen – ofte på barnecykler. De tohjulede er dog af en sådan beskaffenhed, at de på ingen måde kan opfylde kravene i den norske lovgivning, så derfor konfiskeres cyklerne, hvorefter flygtningene fortsætter mod den videre asylbehandling til fods. Foto: Lene Stavå Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

KIRKENES/STORSKOG: Kuffertens plastikhjul skratter mod den grove asfalt. Småsten sætter sig fast og plirrer, når de giver slip igen og bliver kastet tilbage på vejen.

Kufferten er spændt fast til bagagebæreret på en cykel, som er alt for lille til den voksne, arabisk udseende mand, der sidder i sadlen. Han træder forsigtigt i pedalerne, mens det, der sandsynligvis er hans kone og to børn, kommer gående med cykler bag ham.

De triller i asyl i Norge ved den nordligste af Schengens ydre grænser, som et stigende antal asylansøgere bruger for at komme ind i Europa. Flere bliver nemlig klar over, at det er et hurtigt, billigt og ufarligt alternativ til dødsbådene i Middelhavet.

I år har mere end 1200 mennesker søgt asyl på Norges grænse til Rusland på samme måde som manden på den lille cykel.  Der bliver sat ny rekord for antallet af cyklende asylansøgere hver dag, og på nuværende tidspunkt ankommer der i gennemsnit 100 mennesker om dagen.

Rygtet om den billige og sikre rute spredes på nettet og særligt på Facebook, hvor flygtningene deler tips og tricks til at komme ind i Europa.

»Vi har ingen grund til at tro, at det stopper foreløbig. Det er en ny hverdag, vi må vænne os til. Derfor ønsker vi flere ressourcer til at kunne håndtere det,« siger grænsestationschef Stein Hansen.

Skal krydser grænsen på cykel

En gul og en grøn pæl markerer rigsgrænsen mellem Norge og Rusland midt på vejen mellem de to landes grænsebygninger. Det er russisk lovgivning, som tilsiger, at grænsen ikke kan krydses til fods, men skal passeres med et fartøj.

»I februar, da de første begyndte at komme over, blev de samlet op af tilfældige biler, som alligevel skulle den vej. Siden, vi har gjort opmærksom på, at det er menneskesmugling og giver en bøde, er de kommet cyklende, men det er bare de sidste 70-80 meter, de cykler,« siger Stein Hansen.

Den voksne mand på cyklen bliver mødt af fem betjente på den norske side. Deres cykler vil blive smidt over i bunken til de mange andre, som asylansøgerne er ankommet på i dag. Ligesom familien, der ankommer, mens Berlingske er ved grænsen, kommer mange andre på små cykler. I sidste uge passerede en mand grænsen på en lillebitte, lyserød pigecykel. De russiske grænsevagter kunne ikke lade være med at grine af ham, skrev den russiske avis Moscow Times efterfølgende.

»Det er ikke sådan, at der kommer mange børn over grænsen. En cykel er en cykel, og sådan er det bare,« siger Stein Hansen.

Nu venter der familien timers papirarbejde og registrering, inden de kommer ud af stationsbygningen som asylansøgere i Norge. Berlingske må ikke vente på familien og opsøge dem, for politiet vil ikke skræmme asylansøgerne som det første med journalister.

Fra Syrien til Norge på tre dage

Asylansøgerne venter i tre orange telte, indtil grænsen lukker om aftenen. Så bliver de samlet op i taxaer og kørt ti kilometer til den nærmeste by, Kirkenes, som har bare 3-4.000 indbyggere. Her bliver de indlogeret i en sportshal eller på et af byens to hoteller.

Temperaturen er kravlet under frysepunktet i oktober, så derfor bruger mange asylansøgere de første dage på at købe vintertøj i gågaden. Her møder Berlingske ægteparret Rodim på 36 år og Mai på 30 år med deres 5-årige og energifyldte datter Goana. De ønsker ikke at stå frem med efternavn.

»Hvor kan vi finde pizza henne? Hun vil gerne have pizza,« siger Mai og peger træt på sin datter, der er optaget af at løbe rundt og hoppe i cirkler efter gule efterårsblade.

Den lille familie kommer fra den syriske kystby Tartus, som de forlod for mindre end en uge siden. Deres rejse fra Syrien til Norge tog tre dage, og den foregik med fly, bus, taxa og til sidst cykel. Det kostede familien 8000 dollar i alt. Det står i skærende kontrast til den månedlange rejse i gummibåd og til fods, som flygtninge tager for at komme ind i Europa syd fra.

»Tartus er omringet af Islamistisk Stat og to andre islamistiske grupper, så vi måtte væk der fra nu,« siger Rodim og peger på en lille tatovering af et kors på sin højre håndryg for at signalere, at de er kristne.

Rodim, der arbejdede som sælger i Syrien, kom ind over grænsen på en rusten cykel og med Goana på skuldrene. Cyklen var alt for lille og kunne knap nok trille, griner han og siger, at han godt selv kan høre, hvor latterligt det må have set ud.

Regeringen forventer flere asylansøgere

I lighed med Sverige og Finland har Norge oplevet en kraftig stigning i antallet af personer, der søger asyl i landet. Fra august til september er der sket en fordobling, og myndighederne vurderer nu, at der vil komme op mod 25.000 asylansøgere til Norge i år.

Det betyder, at nordmændene må indstille sig på, at der skal bruges flere af de hellige, opsparede oliepenge på flygtningene, varsler den borgerlige statsminister Erna Solberg i erhvervsavisen Dagens Næringsliv torsdag. Samtidig fortæller hun, at der er stramninger på vej i den norske asylpolitik.

En af stramningerne bliver, at de asylansøgninger, der bliver indgivet åbenlyst uden grund, skal sendes hurtigere ud. Og det bliver i Kirkenes, de skal have hastebehandlet deres sager, siger Frode Forfang, direktør for Norges udlændingemyndigheder (UDI).

»Der er nogen af dem, der kommer, som har russisk statsborgerskab eller dobbelt statsborgerskab, fordi de har opholdt sig i Rusland længe. Der er andre som er åbenlyst grundløse, og de skal sendes ud af landet så hurtigt så muligt og helst inden 48 timer,« siger han på et besøg ved grænsen i Storskog ved Kirkenes.

Ægteparret Rodim og Mai med datteren Rodina gjorde turen fra Syrien til Nordnorge på blot tre dage. Pris: I omegnen af 52.000 kroner. Dermed undgik familien den farlige færd over havet. Foto: Lene Stavå Fold sammen
Læs mere

For at lette presset på den lille by, har UDI og politiet sat ekstra fly ind, som sender asylansøgerne til andre kommuner i Nordnorge.

»Det er en udvikling, som eskalerer, og vi ved ikke, hvornår den stopper. Der kommer jo nye folk hele tiden, så vi satser på at få folk hurtigt videre her fra,« siger Frode Forfang.

Han bakkes op af direktøren for norsk politis udlændingemyndighed (PU), som har sendt ekstra mandskab til Kirkenes for at håndtere situationen.

»Nu må vi komme over i en anden fase, hvor det ikke er en krisesituation længere, men hvor vi bare må regne med, at det her kommer til at være en normal situation fremover,« siger PU-direktøren Kristin Kvigne.

Mange har boet i Rusland i flere år

Selvom en stor del af asylansøgerne, der kommer ind i Norge i Kirkenes, kommer direkte fra borgerkrigen i Syrien, har en betydelig del boet i Rusland i flere år. Nogle af dem er familien Kahn fra Homs, som har boet i Rusland siden midten af 2013. Før det boede de to år i en flygtningelejr i Jordan.

Først tog faren to af døtrene med til Norge. Da de var kommet sikkert frem, fulgte moren, den yngste datter og storebroren efter.  Nu venter familien på at blive sendt videre til et andet sted i Norge. Den yngste og ældste datter,21-årige Seena og 31-årige Massar Khan, forklarer, hvorfor de er rejst videre fra Rusland til Norge.

»I Rusland var jeg bange hele tiden. Jeg var bange for, at de ville smide mig ud af landet og sende mig til Syrien igen. Hvis man har et arbejde som flygtning får man den halve løn af alle andre, der arbejder samme sted. Alt er dyrt i Rusland, og lønnen er meget lav,« siger Massar Khan.

Berlingske har hørt flere flygtninge sige uafhængigt af hinanden, at de bliver betalt den halve løn, men det har ikke været muligt at få det verificeret.

»Hvis man vil være flygtning i Rusland, skal man betale 1.000 dollar og skrive under på et papir, at man er det. Man får ingen økonomisk støtte fra staten, og man kan ikke arbejde, hvis man er flygtning. Hvordan kan jeg leve, hvis jeg ikke kan arbejde eller få penge?,« siger Massar Khan.

Seena Kahn fortæller, at det føles som at blive sparket ud af landet på en blid måde. Og nu, hvor Rusland bomber mål i Syrien, er det blevet endnu sværere at være syrer i Rusland.

»Folk på gaden siger til os, at vi skal tage hjem og kæmpe, så deres soldater ikke skal. Hvorfor bor du her, når du er syrer, spørger de. Hvad skal vi gøre? Tage hjem til Syrien for at dø af Assads bomber? Vi er ikke velkomne nogen steder,« siger hun.

Halv pris af turen over Middelhavet

Der gik kun fire dage, fra de hørte om den nordlige vej ind i Europa, til den første del af familien tog af sted. Derfor var det helt tilfældigt, at de endte i Norge.

»Jeg så på Facebook, at nogle af mine venner var kommet til Norge. Så skrev de en guide til os, så vi kunne følge efter. Alle syrere fortæller det til hinanden, hvis de hører om en vej til Europa. Jeg vidste kun, at der var koldt her,« siger Seena Kahn.

Storesøsteren Massar Kahn er mest optaget af, hvordan hun kan blive genforenet med sin mand. Han tog til Tyskland i sommer med båd over Middelhavet, inden han gik op igennem Europa. Hans rejse var betydeligt længere og farligere end hendes, og den kostede det dobbelte.

Nu er de i hver sit land, og Massar Khan håber, hun får mulighed for at få et hjem med sin mand snart.

»Når jeg går rundt i gaderne her og ser på lysene i vinduerne i husene, går det op for mig, at jeg ikke har noget hjem. I er heldige, at I har det,« siger Massar Kahn.

Hendes stemme knækker over, og hun begynder at græde. Det samme gør hendes lillesøster.

»Det er en velsignelse, hvis man har et tag over hovedet. Det er meget svært at leve sådan her, så ustabilt i næsten fire år,« siger Seena Kahn.

Ingen stramninger af russisk lovgivning

En historie om en flugt fra Rusland som søstrene Kahns gør ikke den russiske butikschef i den lokale genbrugsbutik blød.

»Mange af dem må have boet i Rusland længe, når de taler perfekt russisk, så at sige, at de flygter fra krigen virker lidt forkert. Det er jo okay at rejse for at søge mod en bedre økonomisk situation, men når de har været nogle år i Rusland, har de allerede var været i sikkerhed,« siger Lioubiv Limstrand.

På Ruslands generalkonsulat i Kirkenes er generalkonsul Sergej Skatunovskij-Bjurno også skeptisk.

»Måske mener de, at Vesteuropa er et mere økonomisk profitabelt sted at bo. I Rusland skal de jo arbejde for føden, mens de får penge og velfærdsydelser i Vesten uden at gøre noget for det,« siger han.

Den russiske generalkonsul afviser, at der kan være tiltag på vej til at stoppe den cyklende flygtningestrøm fra den anden side af grænsen.

»Hvis flygtningene ønsker at rejse et sted hen, vil det ikke være politisk korrekt at stoppe dem. Hvordan skulle vi kunne stoppe dem? Vi kan ikke gøre noget. Det her er den nemmeste rute ind i Europa. Det er derfor, de kommer den her vej,« siger Sergej Skatunovskij-Bjurno.